Copenhagen X Galleriet

Tietgens Ærgrelse

Efter mange års tilløb er Tony Frettons omdiskuterede projekt ved Marmorkirken opført.

Man bygger ikke uden videre nyt i historisk følsomme områder i København. Det måtte ejendomsselskabet Realea sande, efter de i 2005 havde præsenteret projektforslaget for et nyt byggeri på den hidtil ubebyggede hjørnegrund ved Marmorkirken, i folkemunde kaldet "Tietgens Ærgrelse".

Finansmanden C.F. Tietgen finansierede i 1800-tallet færdiggørelsen af Marmorkirken og det symmetriske byggeri omkring, som blev tegnet af arkitekterne F. Meldahl og Albert Jensen. Den fjerde og sidste hjørnegrund ved kirkepladsen lykkedes det ham ikke at købe, efter sigende fordi den oprindelige ejer hævede prisen, hver gang Tietgen bød.

Grunden har derfor i folkemunde fået navnet "Tietgens Ærgrelse", og den har stået som et gabende hul, der dog i en årrække har huset pølsevognen Marys Corner. Adskillige projektforslag er gennem årenes løb blevet stillet, men ingen er opført. Store arkitektoniske krav til det knap 200 m² lille område har især gjort opgaven både vanskelig og dyr. Med Realea og den engelske arkitekt Tony Fretton lykkedes det dog endelig at nå frem til et forslag, som områdets interessenter kunne blive enige om.

Metro, marmorkirke og meninger

"Projektet rummer de kvaliteter, der bør lægges til grund for en bebyggelse på dette følsomme sted i den historiske bydel", skrev forvaltningen i Københavns Kommune i sin redegørelse for projektet til Bygge- og Teknikudvalget.

At den lille grund vitterligt er et følsomt emne for mange vidner årtiers debatter om. Også i forhold til Frettons projekt har mange synspunkter selvsagt været ytret.

Projektet, der er blevet respektfuld omtalt i både danske og udenlandske arkitekturtidsskrifter, indbragte ikke mindre end 29 indsigelser hos kommunen, som skulle overvejes i forhold til den nye lokalplan. Efter mange forberedelser er Tietgens ambitiøse plan nu blivet tilendebragt - om end i en anden skikkelse, end finansmanden i sin tid havde forestillet sig.

Historievridning

Den internationalt anerkendte arkitekt Tony Fretton har stor erfaring med bebyggelser i historisk følsomme områder. Han har arbejdet sig frem til det endelige projektforslag ved at studere Meldahls modstående arkitektur indgående. Herefter har han så at sige klædt Meldahls byggeri af og fjernet nogle af de oprindelige elementer for på den måde at "forstyrre de historiske regler i en nutidig arkitektur" - uden dog at fjerne fokus på Marmorkirken som den vigtigste bygning i området.

Facaderne er en nyfortolkning af Meldahls nybarokke facader, og inddeling af fag og etager samt de omkringliggende bygningers højde respekteres. Bygningen udføres i indfarvet fiberbeton over for Meldahls sandfarvede cementpuds. Mod Store Kongensgade forsøger Fretton at skabe en harmonisk overgang til de små 1700-talshuse ved hjælp af formindsket reliefvirkning og mere tætsiddende vinduesfag end i resten af facaderne.

Uformelle detaljer og omgivelser

Strukturen følger byggeriet over for, men derudover er der flere referencer af mindre iøjnefaldende karakter - blandt andet de små uformelle haver bag byggeriet. Relationerne til de historiske omgivelser er også søgt videreført inde i bygningen. Lejlighederne med front mod Marmorkirken er udformet som traditionelle Beaux-Art lejligheder, grandiost og med udsyn over Marmorkirken. Mod St. Kongensgade er lejlighederne mere enkle med kig over gaden. Ejendommens stueetage indrettes til cafe eller butik, 1. salen til kontor. På 2., 3. og 4. sal samt i tagetagen indrettes der boliger.

Hovedstadens Forskønnelses bygningsdiplom

I 2010 modtog bygningen Hovedstadens Forskønnelses bygningsdiplom. Bygningen blev beskrevet som en respektfuld bygning, der både har et tidssvarende og tidløst enkelt arkitektoniske udtryk, fyldt med forfinede nuancer. På den måde skrev dommerkomitéen: "ikke bare indpasser bygningen sig den meget krævende bygningsmæssig og historisk sammenhæng, den bidrager også kvalitativt til hele det følsomme område i byen, med dets poetiske, positive og imødekommende arkitektoniske udsagn".

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

}