Copenhagen X Galleriet

Wennberg Silo

Den store Wennberg Silo står som en massiv på kanten af havneløbet på Islands Brygge.

Engang var bygningen, sammen med Pressesiloen og Frøsiloen, en del af Dansk Sojakagefabrik, der med en produktion af foderstof og klor var den største arbejdsplads på Islands Brygge. Siden "Sojakagen" lukkede sin virksomhed i 1992, stod siloerne på havnekajen i små ti år som forladte og rå monumenter over Islands Brygges storhedstid. Sådan er det ikke længere.

Nyt og gammelt forenes

Wennberg Silo er opført i flere etaper op gennem 1960'erne. Først de runde siloer med maskintårnet nærmest havnen og dernæst de højere, firkantede siloer mod øst. I ombygningen af siloen har målet for arkitekten Tage Lyneborg været at bevare siloens kraftfulde udtryk og erindringen om et tidligere industrianlæg. At skabe et samspil mellem nyt og gammelt. Særligt for den 'nye' Wennberg Silo, der også har navnet Islands Brygge 30, er de lodrette sammenhængende karnapper, hvor de store vinduer kan åbnes, så der skabes en afskærmet altan i hver lejlighed. På 13. etage i det 16 etages store hus er der desuden anlagt en stor fælles tagterrasse.

Sidst opdateret d. 21. januar 2014