Dansk Arkitekturguide

ARoS

ARoS ligger på et bakkedrag mellem et plateau og Århus Å. En skrå rampe fører fra gadeplanet op til museet fra og fortsætter igennem det 35 meter høje indre "byrum" på kubens 3. etage. Rampen fortsætter ud på den anden side af bygningen, hvor den ender på en plads ved Musikhuset og Ridehuset. Med inspiration fra Dantes Guddommelige fortælling løber en karakteristisk spiraltrappe lodret gennem bygningen fra De 9 rum i kælderen til taget, hvor spiralen med fuldendes med Olafur Eliassons Your rainbow panorama, som et symbol på opstigningen fra Helvede, op af Skærsildsbjerget, til det fuldkomne. Herfra kan man begive sig på en vandring rundt og rundt i det cirkulære forløb med panoramiske udsyn over byen og bugten i alle regnbuens farver. Regnbuen blev indviet den 27. maj 2011 og Realdania, der har været med til at planlægge og gennemføre projektet, har finansieret opførelsen af kunstværket med 60 mio. kr.

31. december 2013 / Af Kasper Egeberg

Sidst opdateret d. 22. januar 2014

}