Dansk Arkitekturguide

Langelinieparken

Langelinieparken er placeret neden for Klintegården i forlængelse af Riis Skov.
Bebyggelsen er delt i to blokke: en 7-etagers, som afslutter bebyggelsen op mod skoven, og en 4-etagers langs skrænten op mod Klintegården. Foran bebyggelsen er der etableret et fælles friareal på dækket over parkeringskælderen.

Bygningerne står med en beklædning af lys natursten og med store træpartier i forbindelse med terrasser og trappetårn udført i oliebehandlet teaktræ. Vinduespartier er udført med smalle aluprofiler i en mellemgrå farve. Mod skrænt og skov er der udført større alupartier. De flade tage er udført med tagpap og har alle gennembrydninger samlet i seks lave zinkkasser. Alle lejlighederne har store altaner med lette brystninger i glas og stål. De fleste lejligheder har endvidere hjørnevinduer mod altanerne.

31. december 2013 / Af Kasper Egeberg

Sidst opdateret d. 22. januar 2014

}