Dansk Arkitekturguide

Rådhusannekset Jægergården

Rådhusannekset Jægergården danner rammen omkring 530 moderne kontorarbejdspladser i Magistratens 1. afdeling. Bygningens facader er beklædt med mørk rødbrun teglsten, mens indsnittenes facader er af glas. Inspirationskilden til byggeriet har været Århus Rådhus, hvor der er lagt vægt på ideen om kontakt på tværs af etagerne. Det ses tydeligst i Jægergårdens centrale og glasoverdækkede foyer, hvor der er kontakt via trapper og gangbroer mellem de forskellige etageniveauer, og hvor proportionerne stemmer overens med proportionerne i Rådhushallen. Grafikeren Finn Skødt har udsmykket husets glasfacader med silketrykt matglas.

31. december 2013 / Af Kasper Egeberg

Sidst opdateret d. 22. januar 2014

}