Dansk Arkitekturguide

Amalienborg Slotsplads

Den 8-kantede slotsplads er den centrale plads i rokoko-bydelen, Frederiksstaden. Amaliegade løber gennem pladsen som en akse på den ene led, Frederiksgade på den anden. Som afslutning på den ligger Frederikskirken, eller Marmorkirken. De to gader krydser hinanden på midten af pladsen, hvor der står en rytterstatue af Frederiksstadens grundlægger, Frederik d. V.
Pladsen kantes af 4 ens rokokopalæer, hvor kongefamilien residerer. Amalienborg Slot og Amalienborg Slotsplads regnes for et af Europas fornemste rokokoanlæg.

31. december 2013 / Af Kasper Egeberg

Sidst opdateret d. 22. januar 2014

}