Dansk Arkitekturguide

Ankeret - Camillo Eitzen House

Ankeret består af to dele – en til erhverv og en til boliger.

Den nordlige del, der vender ud mod færgeterminalen hedder Camillo Eitzen House efter det norske rederi, der bebor det.

Den sydlige indeholder 37 ejerlejligheder og kaldes ”Ankeret”, fordi man under udgravningen til kælderen stødte på et stort anker.

Facaden af tegl, formet i fremspring på en halv meter, giver bygningen et karakteristisk udseende med skyggevirkning og dybde.

Bygningen er gennemskåret af to passager, der giver adgang til gårdmiljøerne.

31. december 2013 / Af Kasper Egeberg

Sidst opdateret d. 22. januar 2014

}