Dansk Arkitekturguide

Arne Jacobsens villa - Charlottenlund

Villaen med tilbygning er opført i 1929 og 1931 efter tegning af arkitekten Arne Jacobsen. Huset er Arne Jacobsens første eksempel på en bebyggelse med inspiration fra den internationale funktionalisme. Ejendommen repræsenterer på én gang to væsensforskellige byggekonstruktioner indenfor den samme arkitektoniske stilart. Den oprindelige bolig fra 1929 med to etager og tagterrasse er i sin grundkonstruktion opført som traditionelt muret byggeri. I 1931 blev der tilføjet en tegnestuefløj med garage og sammenbygget drivhus opført som ren jernbeton konstruktion. Arne Jacobsen (1902-1971) markerede sig stærkt og personligt i dansk arkitektur og design igennem sine mange forskelligartede arbejder fra bygningsopgaver til møbler og brugskunst. Det er karakteristisk for ham, at flere af hans bygninger ned til mindste detalje blev udstyret med inventar tegnet af ham selv.
Ejendommen er i dag udlejet til bolig og tegnestue.

31. december 2013 / Af Kasper Egeberg

Sidst opdateret d. 22. januar 2014

}