Dansk Arkitekturguide

Christiansborg Slotsplads

Christiansborg Slot på Slotsholmen i København er bygget til landets tre øverste myndigheder, kongemagten, lovgivningsmagten og den dømmende magt. Som resultat af to alvorlige slotsbrande i henholdsvis 1794 og 1884 bærer slotskomplekset vidnesbyrd om tre epoker i dansk bygningskunst. Hovedslottet fra 1928 i såkaldt historicistisk nybarokstil er det tredje Christiansborg på stedet, Slotskirken er fra det andet, nyklassicistiske Christiansborg fra 1800-tallet og Ridebaneanlægget er bevaret fra det første, overdådige barokslot fra 1700-tallet.
Det nuværende og tredje Christiansborg er resultatet af en arkitektkonkurrence der blev afholdt i 1905 og vundet af arkitekten Thovald Jørgensen.
Pladsen er brolagt i et mønster, og som eneste udsmykning står Vilhelm Bissens rytterstatue fra 1873 af Frederik VII. Statuen er ikke særlig heroisk men nærmere gemytlig, som de mange myter, der var i omløb om den særprægede monark.

31. december 2013 / Af Kasper Egeberg

Sidst opdateret d. 22. januar 2014

}