Dansk Arkitekturguide

Frue Plads

Frue Plads var oprindelig kirkegård til Vor Frue Kirke, og kun mod vest stødte kirkegården direkte op til Nørregade. Først på reformationstiden blev Fiolstræde ført igennem til Skindergade og Store Kannikestræde til Nørregade.

Efter bombardementet i 1807 blev kirkegården sløjfet og pladsen anlagt. I 1853 blev pladsen brolagt, som den stadig fremtræder med et smukt stjernemønster af kalksten.

Langs Københavns Universitet står der buster af: Niels Bohr (1965), Japetus Steenstrup (1898), J.F. Schouw (1875), H.N. Clausen (1880), J.N. Madvig (1887), og Vilh. Thomsen (1929).

31. december 2013 / Af Kasper Egeberg

Sidst opdateret d. 22. januar 2014

}