Dansk Arkitekturguide

Gammeltorv og Nytorv

Gammeltorv og Nytorv kan spores helt tilbage til Absalons tid, hvor de fungerede som markedspladser. Siden da har pladsernes udformning og bebyggelser ændret udformning og funktioner mange gange fra markedspladser, rådhuspladser og parkeringspladser til de byrum, de er i dag.

I 1990'erne blev pladserne renoveret og fremstår nu som en samlet plads i granit. Grundplanen af Københavns tidligere rådhus er markeret med bordursten.På Gammeltorv står Caritas-springvandet, der blev opført af Christian IV i 1608 som et led i byens vandforsyning. Oprindeligt var det en brønd, hvor borgerne kunne fylde deres spande og tønder med vand. Og imens kunne de nyde synet af damen på toppen af kobberkummen.

Caritas springvandet regnes for et af Københavns fineste mindesmærker fra renæsssancen. På Dronningens fødselsdag den 16. april springer der guldæbler i vandstrålerne på springvandet.

31. december 2013 / Af Kasper Egeberg

Sidst opdateret d. 22. januar 2014

}