Dansk Arkitekturguide

Højbro Plads

Højbro Plads har fået sit navn efter broen, der fører over til Christiansborg Slot, Slotskirken og Thorvaldsens Museum. Højbro Plads blev anlagt efter branden i 1795 ved, at man undlod at genopbygge en karré mellem to stræder, som førte fra Amagertorv til Stranden. Pladsen var tænkt som en brandhæmmende foranstaltning. Tidligere blev Højbro Plads anvendt til grøntsags- og blomstermarked, men i dag er der udeservering i sommermånederne fra pladsens cafeer. I 1902 blev statuen af biskop Absalon stillet op på pladsen, og under broen finder man Suste Bonnens skulptur af Agnete og Havmanden. Den kan med fordel opleves om natten, hvor den er oplyst og et helt specielt syn.

31. december 2013 / Af Kasper Egeberg

Sidst opdateret d. 22. januar 2014

}