Dansk Arkitekturguide

Jarmers Plads

Belægningen på den store flade består af store plader af iddefjordgranit. Langs kanten mod bygningen, mod H.C. Andersens Boulevard og mod Ørstedsparken er den lyse, glatte flade kantet af groft tilhugne chaussésten. Mod Nørre Vold er granitpladerne løftet over chaussé-belægningen, så det ser ud som om, at pladsen svæver. I mørke bliver den virkning forstærket af en belysning nedefra. Midt på pladsen står en gruppe platantræer i et fast geometrisk mønster, mens en række granitbænke er opstillet efter et mere organisk princip. Bænkene har lyskilder i enderne beskyttet af et gitter i tombak. Tombak er også anvendt til trappen mod H.C. Andersens Boulevard.

31. december 2013 / Af Kasper Egeberg

Sidst opdateret d. 22. januar 2014

}