Dansk Arkitekturguide

Mikado House

Mikado House opføres som en V-formet bygning, der omkranser et vifteformet indre rum. De to kontorfløje sammenbindes af frontfacaden, der i en kombination af glas og lukkede partier skaber et varieret udtryk, som samtidig er søgt tilpasset de omgivende bygninger.

Udover tegnestuen Arkitema, der selv flytter deres københavnske domicil ind i huset, vil Mikado House rumme kontorer og restaurant. I stueetagen planlægges faciliteter som caféer og butikker.

Huset er placeret på Mikado pladsen, hvor der tidligere lå et midlertidigt byrum med navnet Mikado Plads.

31. december 2013 / Af Kasper Egeberg

Sidst opdateret d. 22. januar 2014

}