Dansk Arkitekturguide

Øksnehallen

Øksnehallen er hovedelementet i det aksefaste anlæg i Den Brune Kødby (Københavns Kvægtorv). Hallen ligger i et stort gårdrum indrammet af lave fløje. Den er en stor og fint detaljeret halkonstruktion i støbejern og træ og har et karakteristisk shedtag. Frem til 1960 blev den brugt som salgshal for levende kvæg. I 1993 begyndte en gennemgribende renovering og i forbindelse med Kulturby 96 blev hallen taget i brug som udstillingshal. Den Brune Kødby blev opført i 1901 efter tegninger af stadsarkitekt Ludvig Peter Fenger med forbillede i Kvæghallen i Dresden.

31. december 2013 / Af Kasper Egeberg

Sidst opdateret d. 22. januar 2014

}