Dansk Arkitekturguide

Riises Landsted

Malermester August Jacob Christian Riises villa ligger centralt på Frederiksberg.

Bygningen, der i dag huser Revymuseet, blev oprindeligt opført i syv fag symmetrisk omkring en tre fags frontkvist både mod Allégade samt på husets bagside.
I arkitektur og volumen markerer ejendommen sig i fin, harmonisk samklang med den omgivende bebyggelse.

I forbindelse med etablering af en indvendig trappe til førstesalen blev bygningen senere forlænget med et fag mod nord, hvor også hovedindgangen blev placeret. Endvidere opførtes to kviste i de oprindeligt ubrudte tagflader.

Facaden mod Allégade prydes af tre relieffer, og indvendig er der en del fine stukdekorationer samt to usædvanligt smukt dekorerede lofter, der stammer fra husets opførelse.

31. december 2013 / Af Kasper Egeberg

Sidst opdateret d. 22. januar 2014

}