Dansk Arkitekturguide

VEGA – Musikkens hus (oprind. Folkets hus)

I starten af halvtredserne tegnede Vilhelm Lauritzen Folkets Hus til Arbejdernes Fællesorganisation. Byggeriet af huset blev indledt i 1953 og afsluttet i 1956.

Huset indeholder en stor og en lille sal med faciliteter til teater- og filmforevisninger samt selskabslokaler og køkken. Udvendigt er huset smykket med et tre etager højt facade-relief udført af kunstneren Dan Sterup-Hansen.

Vilhelm Lauritzens nordiske arkitektur gør - sammen med det store kunstværk på facaden - bygningen til et kendetegn for kvarteret omkring Enghavevej i København.

Da Arbejdernes Fællesorganisation rykkede ud, stod huset tomt i nogle år. Efter en omfattende restaurering i 1996 genåbnede huset som VEGA - Musikkens Hus.

Bygningen er i dag fredet.

31. december 2013 / Af Kasper Egeberg

Sidst opdateret d. 22. januar 2014

}