Søndagsture i København
Hver sommer tilbyder Dansk Arkitektur Center en række søndagsture til ny arkitektur i København. Det kan være til fods, til vands eller på cykel. I år har vi fokus på havnen, og du vil kunne opleve Kalvebod Brygge til fods, sejle fra Nordhavn til Teglværkshavnen eller cykle strækningen fra Christianshavn til Refshaleøen.
De kommende år udvider vi paletten af søndagsture på både dansk og engelsk. Du kan holde dig opdateret om de nye søndagsture her på sitet, via vores nyhedsbrev eller gennem vores facebook-side.
Årets ture starter midt i april. Vi glæder os.
Søndagstur i Københavns Havn
Tag med Dansk Arkitektur Center på havnetur og få en opdatering
på udviklingen. Hør om broer i havnen, ny skole på Teglholmen,
Havnegade og om udviklingen på Marmormolen. Turen tager to timer og
begynder og ender ved Dansk Arkitektur Center.
>>
Læs mere og tilmeld dig i kalenderen
Søndagsgåtur på Kalvebod Brygge
Tag med Dansk Arkitektur Center på en gåtur på Kalvebod Brygge
og oplev det nye byggeri midt i København. Den tidligere bagside af
byen er blevet åbnet ud mod havnen, og vi udforsker både det nye
Bryghusprojekt og SLAs svenske skov.
>> Læs mere og tilmeld dig
i kalenderen
Søndagscykeltur fra Christianshavn til Refshaleøen
Tag med Dansk Arkitektur Center på cykeltur langs havnen fra
Christianshavn til Refshaleøen. Cykelturen giver os mulighed for at
se på havnen fra østsiden og blive opdateret på en både kendt og
ukendt strækning i havnen.
>> Læs mere og tilmeld dig i
kalenderen
Sidst opdateret d. 13. marts 2013

/28210/cykeltur.jpg)