Byg det op – borgerne i byudviklingen

Oplev de fire vinderprojekter fra 'Byg det op', der viser, hvordan borgernes egne ideer og engagement har skabt nye fællesskaber omkring konkrete nye byrum. Udstillingen sætter fokus på, hvordan arkitekter har bidraget til at forløse borgernes drømme for deres lokalområde, og hvordan borgerinddragelse og samarbejdet mellem en lang række forskellige aktører kan skabe større kvalitet i byudviklingen.

Udstillingsperiode 5. november 2013 - 19. januar 2014
 
Vis på kort Sted Dansk Arkitektur Center
 

Udstillingen kan opleves i Dansk Arkitektur Center fra den 5. november 2013 - 19. januar 2014.

Dansk Arkitektur Center og DR inviterede alle borgere i Danmark til at deltage i en landsdækkende konkurrence. Vinderne fik mulighed for at forandre et sted i deres lokalområde. De fire projekter er nu realiseret og processen dokumenteret. DR viser fire programmer om vinderprojekterne, og i Dansk Arkitektur Center kan du få endnu mere at vide om de fire vinderprojekter, den store landsdækkende konkurrence og den samskabende proces, der ligger bag byggerierne.

Se en kort video som viser hele 'Byg det op' projektet i ord, billeder og stemninger:

Nye fællesskaber og styrket tilknytning til din by

Projektet er en undersøgelse af, hvordan inddragelse af borgeren kan skabe fornyet ejerskab og styrke borgernes indbyrdes fællesskab og tilknytning til byen.

I udstilingen kan du gå på opdagelse i historierne om, hvordan midlertidig udnyttelse af byen skaber nye fælleskaber, mødesteder og pladser, der gør en forskel i almindelige borgeres liv. 

Skaterpark, forsamlingshus, "Super Street" og fjordbad

En Skatepark i Lemvig, et udeforsamlingshus i Fjelstervang, et fjordbad i Kolding og skolegårdsprojektet "Super Street" i Slangerup står nu om resultatet af fire måneders hårdt arbejde. 

Se billeder fra de fire byer her:

 

>>Se flere billeder på Fjelstervang Udeforsamlingshus' Facebookside

>>Se flere billeder på Lemvig Skateparks Facebookside

>>Se flere billeder på Super Street i Slangerups Facebookside

>>Se flere billeder på Badeanstalten Koldings Facebookside

---------------------------------- 

'Byg det op' er udviklet i samarbejde mellem DR og Dansk Arkitektur Center i partnerskab med Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg med rådgivning fra COWI.
>>Se alle partnere, sponsorer og bidragsydere


Se 'Byg det op' på DR2

DR2 viser i efteråret 2013 fire programmer om 'Byg det op'- projekterne.
>>Hold øje på dr.dk

 

Se billeder fra 'Byg det op'-processen på Instagram

Er man på Instagram kan man søge på hastagget #bygdetop og se nogle af borgerne og arkitekternes egne billeder fra processen og indvielsen.

 

 

16. oktober 2013 / Af Sidsel Hartlev

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

}