Copenhagen Solutions på Energy Europe

Copenhagen Solutions er en rejseudstilling, som viser Københavns målsætning om at blive verdens første CO2 neutrale hovedstad i 2025. Se udstillingen i Bella Centeret.

Udstillingsperiode 23. maj 2013 - 25. maj 2013
 

Udstillingen Copenhagen Solutions på Energy Europe-messen i Bella Centeret fra den 23. maj - 25. maj 2013

green_lighehouse1_foto_Adam_mørk.jpg

Foto: Adam Mørk
Et partnerskab mellem Københavns Kommune, Dansk Arkitektur Center og Realdania viser en bred vifte af initiativer og projekter, som er med til at transformere København.

Hovedstaden er allerede godt på vej mod målet, hvilket vises i projekter, som vedrører genoplivning af gamle industriområder, udvikling af nye urbane områder med innovativ arkitektur, bæredygtig fjernvarme og et velintegreret transportsystem.

Ved at demonstrere bæredygtige løsninger i København, skal udstillingen fungere som en inspirationskilde for andre byer.

Energy Europe

Energy Europe er en international messe og konference, som giver et indblik i vedvarende energi med afsæt i de europæiske klimamål.

Messen vil omhandle skandinaviske og østeuropæiske industrier, deres styrende organer samt behovet for handel med markeder indenfor vedvarende energi.

Formålet med at inddrage Copenhagen Solutions er at sætte fokus på konkrete bæredygtige løsninger.

Energy Europe finder sted i Bella Centeret fra den 23. til den 25. maj 2013.

>> Tilmelding kan ske via link

KBHK_GV2_Udsnit1.jpg


Sidst opdateret d. 21. januar 2014

}