Digitally Disturbed - moving image artworks

Et digitalt udstillingsprojekt, der udfordrer, hvordan digitale teknologier ’forstyrrer’ og sætter nye rammer for byens rum, arkitektur og liv.

Udstillingsperiode 11. oktober 2013 - 20. oktober 2013
 
Vis på kort Sted Dansk Arkitektur Center
 

Udstillingen Digitally Disturbed kan opleves i Dansk Arkitektur Center den 11. - 20. oktober 2013. Gratis adgang. 

DD_640x204_NT.jpg

Digitale teknologier er med til at forme og iscenesætte vores urbane omgivelser.  I den digitale by opstår nye koblinger mellem kunst og arkitektur og mellem hverdagsliv, information og teknologi. Den digitale verden blander sig med den analoge og åbner nye muligheder for vores udfoldelse og for byens udvikling.

Del af det  digitale kunst- og videoinstallationsprojekt Nordic Outbreak

Digitally Disturbed er et digitalt udstillingsprojekt, der udfordrer, hvordan digitale teknologier 'forstyrrer' og sætter nye rammer for byens rum, arkitektur og liv. Værkerne i udstillingen er del af det  digitale kunst- og videoinstallationsprojek  Nordic Outbreak, der blev lanceret i New York tidligere på året. 

Se Björks "Mutual Core" video fra Nordic Outbreak på Times Square i New York: 

 

Deltag i fotokonkurrencen #dac_digitallydisturbed på instagram

Er du på Instagram og har du blik for byen? Så vil vi gerne se dine billeder på udfordringen: digitale oplevelser og 'forstyrrelser' i byens rum. Tilføj hashtagget #dac_digitallydisturbed til dine billeder og deltag i konkurrencen inden den 20. oktober.

>> Læs mere om fotokonkurrencen


Værker i udstillingen

Udstillingen i Dansk Arkitektur Center består af en facadeinstallation, digitale projektioner og videoinstallationer skabt af otte nordiske kunstnere med forskellige perspektiver på rum, perception og urban identitet.

Værkerne spreder sig over flere etager i og udenpå bygningen og indtager dermed forskellige rum og situationer, hvor den besøgende kan interagere med værket på forskellige præmisser.

 

Egill Sæbjörnsson (IS), Brick is Key 
Stedsspecifik videomapping-projektion med lyd udviklet specielt til DACs facade

NB! Kan kun opleves den 10. og 11. oktober kl. 19.30-24.00. 

Med sit værk - der både indbefatter visuelle og auditive rumskabende elementer - søger Egill Sæbjörnsson at udfordre vores gængse syn på og oplevelse af arkitekturen som en fast og uforanderlige størrelse. Her bliver murværket levende, og hver mursten får sit eget liv.

Se interview med Egill om tankerne bag værket:  

 


on_nonfreehold_property_web.jpg

Eva Olsson (SE), On Non-Freehold Property (2011)

En 'unheimlich' digital refleksion over parcelhuset som rammefortælling for hverdagslivet i den moderne vestlige verden.

 

 

 

Rewind_web.jpg

Jessica Faiss (SE), Rewind (2011)

Man er på en uendelig rejse ind i et drømmeagtigt, digitalt bymiljø, hvor himlen og vejen danner et sammenflydende forsvindingspunkt. Videoen er filmet på vej til Narita lufthavnen i Tokyo en tidlig morgen i december.

 

 

 

Landskaber_web.jpgMogens Jacobsen (DK), Landskaber (2006-2007)

I noget der ligner et landskab set gennem vinduet i et hurtigkørende tog, flyder himmel og marker sammen i et abstrakt linjemønster, og horisontlinjen spejlvendes.

 

 

 

Transitions_web.jpgPernille With Madsen (DK), Transition (2008-2009)

En absurd pardans mellem high-tech digital æstetik og low-tech praksis forstyrrer ordenssansen og gør dig svimmel.

 

 

 

Veil_web.jpg

Sigurdur Gudjónsson (IS), Veil (2012)

En bevægende filmisk dokumentation af det vindblæste landskab og karakteristiske sorte sand ved Skeiðarársandu på Island.

 


 

Everywhere_web.jpgSøren Thilo Funder (DK), Everywhere (2007)

En videospilskarakter løber hvileløst rundt i et animeret og øjensynligt endeløst urbant landskab. På vej eller fortabt?

 

 

 

Vibeke Jensen_Sleeper CellVibeke Jensen (NO), SLEEPER_CELL (2003/2013)

En underspillet dramatisk undersøgelse af den allestedsnærværende overvågning af den urbane virkelighed. Filmet fra kunstnerens lejlighed i Williamsburg, Brooklyn, New York.

 

 

 

DIGITALLY DISTURBED - EN DEL AF NORDIC OUTBREAK

Værkerne i Digitally Disturbed har tidligere været vist som en del af det digitale kunst- og videoinstallationsprojekt Nordic Outbreak, præsenteret af Streaming Museum og lanceret som byrumsinstallationer i New York i foråret 2013. Nordic Outbreak er et rejsende udstillingsprojekt, som i efteråret 2013 besøger de nordiske lande. Projektet udforsker samtidige tendenser i levende billeder fra den nordiske kunstscene med fokus på, hvordan den digitale kunst kan engagere byen på nye måder.

>>  Læs mere om Nordic Outbreak

 

Digitally Disturbed er en del af rejseudstillingen Nordic Outbreak præsenteret af Streaming Museum, New York.

Digitally Disturbed er udviklet af Dansk Arkitektur Center i samarbejde med Streaming Museum i New York og kurateret i tæt dialog med Tanya Toft og Jacob Lillemose.

Digitally Disturbed er støttet af Realdania, Statens Kunstråd og Oticon Fonden.

Nordic Outbreak er støttet af Nordisk Kulturfond og Kulturkontakt Nord.

 

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

}