Behind the Green Door

Med udstillingen Behind the Green Door inviterede den anerkendte belgiske kuratorgruppe, Rotor, på en legende rejse gennem bæredygtighedens indflydelse på arkitekturen og kaster et kærligt og kritisk blik på bæredygtighed og grønne løsninger.

Udstillingsperiode 7. februar 2014 - 9. juni 2014
 
Vis på kort Sted Dansk Arkitektur Center
 

Behind-the-green-door_1.jpg

Foto: Marte Garmann 

Udstillingen var bygget op af 600 bæredygtige objekter fra arkitektkontorer, virksomheder og miljøorganisationer verden over som den belgiske kuratorgruppe har indsamlet over flere år. Alle påstår de at være bæredygtige, men i Rotors fortolkning er det en midlertidig sandhed, og intet er entydigt.

Bæredygtigt som mærkat

I udstillingen mødte man alle former for genstande fra den soldrevne græsslåmaskine og energisparende facader til det bæredygtige arbejdstøj og bordet der er formgivet efter træets årer. I denne sammenhæng præsenterede udstillingen de paradokser der opstår når man bruger mærkatet 'bæredygtigt'.

De mange objekter var dels kategoriseret inden for emner, dels at finde på en kronologisk tidslinje der begynder 30 år tilbage og som bugter sig gennem udstillingslokalerne.


Behind the Green Door var udviklet til Oslo Arkitekturtriennale 2013 og kurateret af Rotor. Udstillingen i Dansk Arkitektur Center var støttet af Realdania, Dreyers Fond og Den Norske Ambassade.


>> Læs mere om Oslo Arkitekturtriennale

>> Læs mere om Rotor

3. februar 2014 / Af Kasper Egeberg

Sidst opdateret d. 19. juli 2017