The Good Cause - Architecture for Peace

Hvilken rolle spiller arkitektur og byplanlægning i konfliktramte områder? Udstillingen The Good Cause stillede skarpt på en helt særlig form for arkitektur og byplanlægning, som ikke handlede om stjernearkitekter og operahuse, men om hvordan arkitektur kan være med til at skabe tillid, ejerskab og sikkerhed i områder der har været ramt af krig, konflikter eller andre voldsomme hændelser.

Udstillingsperiode 24. april 2015 - 7. juni 2015
 
Vis på kort Sted Dansk Arkitektur Center
 

The Good Cause - skating girl

Foto : Skateistan

Hvilken rolle spiller arkitektur og byplanlægning i konfliktramte områder? Udstillingen The Good Cause stillede skarpt på en helt særlig form for arkitektur og byplanlægning, som ikke handlede om stjernearkitekter og operahuse, men om hvordan arkitektur kan være med til at skabe tillid, ejerskab og sikkerhed i områder der har været ramt af krig, konflikter eller andre voldsomme hændelser.

Borgerkrig i Syrien, krise mellem Ukraine og Rusland, Israel og Palæstinas evindelige konflikt - selvom krige og konflikter kan virke langt væk er der ikke blevet færre af dem. Udstillingen 'The Good Cause' viste en række eksempler, hvor arkitektur og byplanlægning har været med til at stabilisere sådanne konflikter samt understøtte fredsbevarende indsatser. F.eks. var der eksempler på et fodbold stadion i Rwanda, der skal skabe fællesskaber på tværs efter borgerkrigen eller en park i Afghanistan, hvor mennesker kan slå ned under kirsebærtræerne og finde et helle i en turbulent hverdag. Samtidig undersøgte udstillingen generelt om hvilken sammenhæng der er mellem hvordan mennesker agerer og hvordan deres omgivelser er udformet.

The Good Cause - Pamir visitor's centre

The facade of the Pamir visitor's centre is marked by the asymmetric window frames.
Foto : AFIR Architects / Anne Feenstra

The Good Cause viste samtidig en række tankevækkende fakta omkring krig og fred - hvor mange krige og af hvor lang varighed har der f.eks. været efter 2. verdenskrig? Og er der en sammenhæng mellem de steder der har været fredsbevarende styrker? De besøgende kunne opleve en udstilling, der viste arkitekturen i en god sags tjeneste.

The Good Cause - outdoor theatre

Queen's Palace rehabilitated into an outdoor theatre. 
Photo: Aga Khan Trust for Culture

---------------------------------------------------

The Good Cause har tidligere været vist i bl.a. Tyskland, Holland, Rwanda og Tyrkiet og er udviklet af Archis. 

Visningen af udstillingen i Dansk Arkitektur Center var støttet af Realdania

---------------------------------------------------

30. marts 2015 / Af Sidsel Hartlev

Sidst opdateret d. 5. august 2016

}