Forladte steder

Tag med på en fascinerende opdagelsesrejse i verdens forladte bygninger og steder, når vi viser fotoudstillingen 'Forladte steder' med udvalgte billeder af de to danske Urban Explorers Jan Elhøj og Morten Kirckhoff.

Udstillingsperiode 14. juli 2016 - 11. september 2016
 
Vis på kort Sted Dansk Arkitektur Center
 

Danmark hus E_forladte steder

Foto: Danmark Hus E, Jan Elhøj og Morten Kirckhoff

Gennem de sidste 6 år har de to Urban Explorers Jan Elhøj og Morten Kirckhoff besøgt mere end 1000 forladte steder i verden og dokumenteret deres besøg. De spektakulære billeder af arkitektur helt forladt af mennesker, er blevet til tre omtalte fotobøger med billeder fra deres rejser rundt omkring i verden.

Arkitektur handler om at skabe rammer for menneskers liv og oplevelser. Arkitektur, byrum og landskabet omkring os påvirker vores liv, men der er også en påvirkning den anden vej. Bygninger får liv via de mennesker der bor eller arbejder der, og byrum og landskaber får funktion via de mennesker der tager dem i brug. Men hvad sker der, når det menneskelige komponent forsvinder og arkitektur, byrum eller hele landskaber bliver forladte? 

De fleste af os har i barndommen været på ekspeditioner til forladte steder, og opdaget tilgroede haver, tomme huse, nedlagte fabrikker, eller øde bydele. En lille gruppe mennesker kaldet Urban Explorers har taget barndommens ekspeditioner med sig ind i voksenlivet. Som en slags opdagelsesrejsende opsøger de steder, der normalt ikke er tilgængelige. Med afsæt i kodekset: "take nothing but pictures, leave nothing but footprints", opdager, dokumenterer og kortlægger de glemte, ofte tomme og til dels hemmelige steder.

Til udstillingen er udvalgt billeder under tre kategorier 'Storhed og fald', 'Hjem kære hjem' og 'Fra udvikling til afvikling'.

FOTOKONKURRENCE PÅ INSTAGRAM

forladte steder_bøger

Del dine egne fotos af forladte steder på Instagram og vind Elhøj og Kirckhoffs bøger 'Abandoned 2+3'.

Du deltager ved at hashtagge dine urban exploration-fotos #abandoneddac og følge @danisharchitecturecentre på Instagram. Husk at holde lokationen på billederne hemmelige i ren urban explorers stil. Vi udpeger en vinder den 24. august, som får direkte besked via Instagram.

>> Følg os på instagram

 

ARRANGEMENTER I FORBINDELSE MED UDSTILLINGEN

 

OM JAN ELHØJ OG MORTEN KIRCKHOFF 

Jan -Morten -Polaroid

Udover at være kendt som komiker, tv- og radiovært har Jan Elhøj sammen med Morten Kickhoff, creative director af reklamebureauet Advance, udgivet en række bøger under titlen ABANDONED - Adventures of urban explorers. Bøgerne er resultat af otte års rejse rundt i verden, hvor forladte steder og bygninger danner ramme om billederne i de tre bøger.

>> Læs mere om Forladte steder her

>> Følg med på Facebook her

 

 

 

Billeder fra udstillingen   
 

Albanien Fier 1_forladte steder

Foto: Albanien Fier 1, Jan Elhøj og Morten Kirckhoff

 

USA Sindsygehospital_forladte steder

Foto: USA Sindsygehospital, Jan Elhøj og Morten Kirckhoff

26. maj 2016 / Af Line Rytter Sørensen

Sidst opdateret d. 23. august 2016

}