Livet i Kinas kæmpebyer

Besøgende kunne tage med på en øjenåbnende rejse til Kina og opleve de store kontraster mellem Kinas kæmpebyer og det hverdagsliv, som leves på gadeplan.

Udstillingsperiode 25. februar 2016 - 8. maj 2016
 
Vis på kort Sted Dansk Arkitektur Center
 

Kina_Chongqing_kulturhuse_foto Niels Bjørn.jpg

Foto: Niels Bjørn

I Kina opføres nye storbyer med lynets hast og eksisterende byer vokser til størrelser, som kan være svære at begribe. Eksempelvis har den kinesiske regering proklameret, at Beijing skal vokse sammen med to andre byer til en kæmpeby med i alt 130 millioner indbyggere. I takt med den hastige urbanisering og byudvikling stiger luftforureningen og folkesundheden belastes.

Hvordan er det at leve i Kinas kæmpebyer under så ekstreme forhold? Hvordan tager hverdagslivet sig ud for den almindelige kineser, hvor alt er nyt - bygninger, veje og naboer? Fotograf og formand for Tænketanken Urban, Niels Bjørn, har besøgt fem kinesiske kæmpebyer, hvor han har dokumenteret livet, hverdagen og mennesket midt i den gigantiske by.

Udstillingen inviterede dig ind i den almindelige kinesers verden gennem film, lyd og fotos af gamle og nye byområder, forskellige boligkvarterer samt livet på pladser og i parker, som var med til at skildre kinesernes aktiviteter og adfærd.

Kina_kæmpebyer3

Foto: Niels Bjørn

Niels Bjørn har været stærkt optaget af kinesisk byplanlægning siden han i 2007 var på forskningsophold i Hong Kong. Siden har han rejst rundt med sit kamera til fem kinesiske byer (Chongqing, Guangzhou, Hongkong, Chengdu og Beijing), som alle varierer i geografi, klima samt økonomisk og politisk betydning. Tilsammen fortalte de en historie om, hvordan de kinesiske storbyer udvikler sig, og hvad det medfører af samfundsmæssig og social forandring.

>> Læs Q&A interview med Niels Bjørn

-----------------------------------------

Livet i Kinas Kæmpebyer var udviklet og kurateret af Niels Bjørn i samarbejde med Dansk Arkitektur Center. Projektet var støttet af Realdania, Colorgruppen og FUJI film.

-----------------------------------------


KØB PLAKAT FRA UDSTILLINGEN

Plakat_KinaLivet i Kinas kæmpebyer
Pris DKK 129,00
Køb plakat

 




KØB BOG FRA UDSTILLINGEN

Liveti Kinas Kæmpebyer _bog Livet i Kinas kæmpebyer
Pris DKK 249,00
Køb bog

 

5. februar 2016 / Af Minja Derkovic

Sidst opdateret d. 5. august 2016

}