Fang din by

Hvordan har byen særlig betydning for dig? Denne kommende udstilling tager udgangspunkt i årets store fotokonkurrence 'Fang din by', hvor by-entusiaster giver deres bud på, hvordan identitet kobles til det urbane rum. Se hvordan du deltager her.

Udstillingsperiode 11. maj 2017 - 11. juni 2017
 
Vis på kort Sted Dansk Arkitektur Center
 

Fang din by_1440x600

Foto: Dansk Arkitektur Center

Har du et kamera til rådighed kan du deltage og vise et unikt tilhørssted eller en hemmelighed i mødet med den by, du bor i. Et stort udvalg af billederne kan opleves i udstillingen 'Fang din by' som vidnesbyrd på de mange oplevelser og øjeblikke der indfanges i foråret 2017. Du vil kunne gå på jagt efter netop dit fotografi i en sværm af personlige øjeblikke, der udgør udstillingens univers.

Der er flotte præmier til vinderne. Konkurrencen er todelt. Dels med en konkurrence for alle, hvor temaet er mellemrum og forbindelser, og dels med en konkurrence for udskolingselever. Læs mere forneden.

Fang byens mellemrum og forbindelser

Byen består af et utal af passager og forbindelser i form af broer og veje samt offentlig transport, der fører os fra A til B. Måske har disse forbindelser bragt dig tættere på byens liv og kerne eller tættere på dine ønsker og gøremål. Hvilke dele af byens forbindelser skaber særlig betydning for dig?

Bygninger og konstruktioner fremhæves ofte som dét, der giver en by identitet. Men byens mellemrum som pladser, parker eller dine hemmelige fristeder er i lige så høj grad med til at skabe byen. Det kan være steder, du kan finde ro, være aktiv eller mødes med dem, du holder af.

Grib dit kamera og fang de øjeblikke, der illustrerer de forbindelser og mellemrum, som er unikke for dig og del dem gerne på Instagram under hashtaggene:

#fangdinby_mellemrum eller  #fangdinby_forbindelser

Arrangementer i forbindelse med udstillingen 

 

Eksklusive præmier på højkant

Fotografier bliver bedømt af en professionel jury, som udvælger vindere samt fotos til udstillingen. Vinderbillederne vil blive afsløret ved udstillingsåbningen d. 11. maj 2017.

Juryen består af:

  • Thomas Borberg, fotochef, Politiken
  • Maja Dyrehauge Gregersen, festivalleder, Copenhagen Photo Festival
  • Morten Kirckhoff, Fotograf, Forladte Steder
  • Astrid Maria Rasmussen, arkitekturfotograf og instagrammer

Præmien for udskolingen: klassen med det bedste billeder vinder billetter til Copenhagen Photo Festival (2 stk. pr. elev), en særrundvisning i festivalens Photo City samt en særomvisning i Dansk Arkitektur Centers aktuelle udstilling.

1. Præmie: arkitekturrejse for én person til Basel, arrangeret af Dansk Arkitektur Center. Værdi 8.995 kr. En tur, der byder på design og arkitektur i verdensklasse.

>> Læs mere om arkitekturrejsen her

Derudover vinder du den signerede bogserie 'ABANDONED' vol. 1-3 af fotograferne Jan Elhøj & Morten Kirckhoffs. 

2. Præmie: et eksklusivt, signeret bogsæt af fotograferne Jan Elhøj & Morten Kirckhoffs bogserie 'ABANDONED' vol. 1-3.

Forfatterne af 'ABANDONED' / Forladte Steder har gennem deres kamera dokumenteret forskellige efterladte steder rundt omkring i verden, og udstillede i 2016 en række af deres billeder på Dansk Arkitektur Center.

3.-5 Præmie: Fotobogen 'Picture the Music', udgivet af Copenhagen Photo Festival samt 2 billetter til Copenhagen Photo Festival 2017 (1.-11. juni)

Desuden får alle vindere tildelt 2 entrébilletter til DACs udstilling 'Sambuichi' (28. april-25. juni).
>> Læs mere om udstillingen her

Copenhagen Photo Festival
'Fang din by' er en del af Copenhagen Photo Festival 2017, som finder sted 1.-11. juni.
>> Læs om festivalen på deres hjemmeside

-------------------------- 

Fang din by produceres i samarbejde med Copenhagen Photo Festival og Politiken. Projektet er støttet af Realdania.
--------------------------- 

21. februar 2017 / Af Kristina Neel Jakobsen

Sidst opdateret d. 26. april 2017