Wasteland

Gulve af bildæk, lofter af plastikflasker og vægge af skrottet træ. Udstillingen ’Wasteland’ udfordrede vores forhold til affald og inviterede os inden for i en nær fremtid, hvor affald vil få altafgørende betydning for måden, vi bor, lever, arbejder og forbruger på.

Udstillingsperiode 26. januar 2017 - 17. april 2017
 
Vis på kort Sted Dansk Arkitektur Center
 
 

bannerbillede_wasteland

Alene i Danmark produceres der 11,7 mio. tons affald om året. I udstillingen 'Wasteland - fra affald til arkitektur' så den bæredygtige byggekoncern Lendager Group nærmere på, hvordan affaldet kan blive til ny arkitektur - til nye ressourcer. Vi kender efterhånden til vigtigheden af genbrug, men det som virkelig kommer til at rykke grænserne er "upcycling".

I upcycling-processen bliver materialet ikke bare genbrugt men genanvendt til et nyt, forbedret materiale.

I udstillingen demonstrerede Lendager Group f.eks. en af verdens første bygninger, bygget af upcycle genbrugsbeton. Sådanne danske pionerprojekter er eksempler på, hvordan den positive udvikling imod et øget fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi i samfundet, kan blive til konkrete projekter med betydelige miljømæssige og økonomiske gevinster.

>> Læs mere om Lendager Group


'Wasteland' var kurateret af Lendager Group og udviklet i samarbejde med Dansk Arkitektur Center. Udstillingen var støttet er Realdania, Statens Kunstfond og Dreyers Fond.

16. november 2016 / Af Line Rytter Sørensen

Sidst opdateret d. 19. april 2017