Forelæsning: Dobbelt-op: Cebra og ONV
I 2008 modtog CEBRA Nykredits Arkitekturpris på 500.000 kr. Motiveringsprisen på 100.000 kr gik til ONV. De to prisvindere vil i denne dobbeltforelæsning fortælle om, hvilken betydning det har haft for dem at modtage en af Nykredits priser.

Uddrag fra pressemeddelelsen april 2008:
"CEBRA er et navn, som danskerne godt kan begynde at vænne sig til
- på linje med ikoner som Jørn Utzon, Henning Larsen, Olafur
Eliasson og Lene Tranberg, fortæller formanden for Nykredits
prisudvalg og adm. direktør Kent Martinussen, Dansk Arkitektur
Center. CEBRA er en af de stærkeste fornyere af den danske
arkitekttradition.
CEBRA vender ikke sin tradition ryggen, men bringer med en stærk global inspiration fornyet liv til dansk arkitektur. CEBRA formår at realisere ambitionen om, at arkitektur kan skabe værdi for de mange, siger Kent Martinussen og nævner CEBRAs design af Bakkegårdsskolen i Gentofte og deres planer om at omskabe det tidligere Horsens Statsfængsel til en ny levende bydel.
Tanken om at arkitekter kan løse de udfordringer,
som det moderne velfærdssamfund står over for, synes at være en
bærende idé for dette års prisuddeling. ONV Arkitekter får dette
års Motivationspris fra Nykredits fond. ONV har formået at
omsætte en konkret vision om billige boliger i bl.a. København til
en arkitektur, hvor boliger af høj kvalitet bygges på fabrik."
Om forelæsningsrækken
Forelæsningsrækken blev indledt den 16. maj af Kjeld
Vindum, redaktør af ArkitekturDK, Arkitektens Forlag, som fortalte
om udviklingen af dansk arkitektur gennem de sidste 25 år med
udgangspunkt i vindere af Nykredit Arkitekturpris. Denne
forelæsning markerer afslutningen på forelæsningsrækken.
Nykredits Fond har siden 1987 uddelt Nykredits Arkitekturpris, der
er Skandinaviens største, på i alt 500.000 kr. Prisen uddeles hvert
år til en eller flere personer, som i særlig grad - personligt
eller gennem deres værker - har gjort noget særligt for byggeriet
(arkitektur, bygningskunst, planlægning o.l.). Læs mere om Nykredits Fond.
CEBRA og ONV Arkitekter:
Dato og tid: den 21. november 2012 kl. 17.00
- 18.30
Sted: Dansk Arkitektur Center
Arrangør: Dansk Arkitektur Center i samarbejde
med Nykredits Fond.
Pris: gratis
Tilmelding: Nødvendig - tilmeld dig her
Konktaktperson på DAC: Anette Sørensen, ams@dac.dk
Sidst opdateret d. 21. august 2012