LYNtalk: Vincent Morriset og Ross Phillips

Kom og oplev Vincent Morisset og Ross Phillips når Dansk Arkitektur Center i samarbejde med LYNfabrikken inviterer til den første LYNtalk 2012.

lyntalk november foto.png

LYNtalks er foredrag, hvor du kan opleve kreative og innovative mennesker dele ud af deres erfaringer, ideer og ambitioner.

Vincent Morisset er født i Montreal og var en af de første, der fik lov at prøve kræfter med Université du Québec à Montréals "New Media Program". Han beskriver selv sit arbejde som "cinematic interactivety" og udfordrer mediernes rammer, når han fortæller nye historier som instruktør, programmør eller opfinder.

Siden det canadiske band Arcade Fire udgav deres album "Funeral" har Vincent stået for bandets mange og opfindsomme internetbaserede projekter. Han har også brugt et band som udgangspunkt for sine legende og fantasifulde teknikker i dokumentarfilmen "Inni" fra 2007, hvori han følger bandet Sigur Rós.


Ross Phillips
designer digitale oplevelser. Han fungerer som Creative Director ved London-baserede SHOWstudio, og har tidligere studeret både time-based media og hypermedialitet. Nu designer han online og stedspecifikke installationer, der først og fremmest eksperimenterer med interaktivitet, men også med den indflydelse sted og kontekst kan have på oplevelsen og brugen af et værk.

Et eksempel på hans arbejde er værket "Mirror Mirror", der blev udviklet til og installeret i en af tøjkæden Topshops butikker, som en udforskning af nye udstillingskontekster og en udfordring af, hvordan butikslokaler kan opfattes og bruges.


Tjek de to oplægsholdere ud her:
Vincent Morisset
Ross Phillips


Arrangementet vil foregå på engelsk.



Dato og tid: Torsdag den 8. november 2012 kl. 20

Sted: Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27 B, 1401 København K

Arrangør: LYNfabrikken og Dansk Arkitektur Center

Pris: 100 kr., køb din billet her

Konktaktperson i Dansk Arkitektur Center: Nanna Gyrithe Jardorf, ngj@dac.dk

Mere information: LYNfabrikken

Sidst opdateret d. 23. oktober 2012