udstillingsåbning: Stenens hjerte

Kom med til åbningen af udstillingen Stenens hjerte. Tilmeld dig det officielle åbningsarrangement kl. 16-17 med åbningstaler ved bl.a. Kulturminister Marianne Jelved og kurator Tor Nørretranders - eller kom til den efterfølgende åbningsreception kl. 17-19.

stenens-hjerte_640x204px.png

Stenens hjerte er Dansk Arkitektur Centers store sommerudstilling skabt af forfatter Tor Nørretranders. Udstillingen handler om Lundgaard & Tranbergs værker, men den undersøger samtidig hjertet i arkitekternes bestræbelse på at skabe rammer for livets gang. Stenens hjerte er ikke en klassisk arkitekturudstilling med skulpturelle modeller af arkitektens værker. Det er et mangfoldigt udtryk bestående af murværk, billeder, tekster, rindende vand, spejle, optiske effekter, computermodeller og digte, som aktiverer gæstens følesans, rumoplevelse, dybdesyn, tidsoplevelse og naturvidenskabelige nysgerrighed. 

 

16:00-17:00: Åbningstaler

Officiel åbningstale ved Kulturminister Marianne Jelved.

Få et kig ind i tilblivelsen af Stenens hjerte, og mød bl.a.:

/ Tor Nørretranders, kurator
/ Lene Tranberg, partner i Lundgaard & Tranberg Arkitekter
/ Kent Martinussen, adm. direktør i Dansk Arkitektur Center
samt nogle af de mange aktører der har bidraget til projektet. 

OBS: Begrænset antal pladser. 

Der er desværre allerede fyldt op til åbningstalerne. Tilmeld dig ventelisten nedenfor, så kontakter vi dig, hvis der skulle blive ledige pladser.

>>Tilmeld venteliste til åbningstalerne

 

17:00-19:00: Åbningsreception 

Kom og fejr åbningen af Stenens hjerte.  Vi byder på et glas og muligheden for at opleve udstillingen.

OBS: Tilmelding ikke nødvendig til denne del af programmet.

 

>> Læs mere om udstillingen Stenens hjerte

----------------------------------------------------------

Stenens hjerte er støttet af Realdania, Nordea-fonden, Dreyers Fond og Petersen Tegl.

udstillingsåbning: Stenens hjerte
 
Dato 26. juni 2014
Tid 16:00-19:00
Vis på kort Sted Dansk Arkitektur Center
Kontaktperson Jesper Værn Jensen

16. juni 2014 / Af Sidsel Hartlev

Sidst opdateret d. 23. juni 2014