Cykeltur: Byen og cyklen

"To copenhagenize" siger de ude i verden, når de skal beskrive Københavns særlige cykelkultur. Tag med på søndagstur - Hop på cyklen og oplev selv hvorfor, når vi kommer forbi nye byrum og smarte cykelløsninger.

Søndagsture-2014-cykeltur_2.jpg

Foto: Andreas Hammershøj 

Tag med på cykeltur og få historien om "Cyklen og byen". Ruten går langs Islands Brygge, over Bryggebroen, videre gennem Carlsberg, over Frederiksberg, Nørrebrogade og Dr. Louises Bro og ender ved havnekajen i Havnegade. En rute på små 15 km.

På turen sætter vi fokus på begrebet "to copenhagenize" - det at skabe plads og mulighed for en cykelkultur, hvor alle kan være med, og hvor cykler, gående og biler trives side om side. Undervejs bliver vi præsenteret for mange af Københavns (nye) cykelløsninger med særlige cykelstier, cykelbroer og lyskryds, mens vi krydser nye fascinerende byrum og oplever nye byområder fra cykelhøjde.

Hvorfor fokus på cykelkulturen?

Cykelstier skaber tryghed, og brede cykelstier er luksus og fungerer som "bike and talk". Lyskryds er indrettet til, at cykler har "første-køre-ret", hvilket skal mindske højresvingsulykker. Særlige cykelstier anlægges parallelt med hovedindfaldsvejene, så de lette trafikanter ikke skal krydse klinger med de tunge. Cykelbroer forbinder nye byområder, og skaber hurtig adgang mellem og til byen. Hør også hvordan historien om Nørrebrogade, der blev trafiksaneret, endte og om, hvorfor der står skrå skraldespande langs cykelstien. 

Få rabat på bogen 'Guide til ny arkitektur i København' med din søndagstur

Sammen med din søndagstur kan du købe vores populære bog 'Guide til ny arkitektur i København' med 10% rabat. Bogen giver dig et overblik over byens mest interessante nye bygninger og byområder. Vælg billetten 'Søndagstur + guidebog' når du tilmelder dig og afhent bogen i Dansk Arkitektur Centers BOOKS/SHOP inden eller efter du har været på søndagstur. 

Se også vores andre søndagsture:

Gåtur: Den grønne indre by

Havnetur: Byens udvikling set fra vandet 

Cykeltur til Lundgaard & Tranbergs arkitektur - hver søndag

Cykeltur: Byen og cyklen
 
Dato Søndage (30.3., 20.4., 11.5., 1.6., 22.6., 13.7., 3.8., 24.8., 14.9., 5.10.)
Tid 11:00 - 13:00
Vis på kort Sted Dansk Arkitektur Center
Strandgade 27B
1401 København K
Pris 80 kr.
Arrangør Dansk Arkitektur Center
Kontaktperson Ingelise Ihle Andersson
 
Bemærk

Tilmelding

Tilmelding er nødvendig og skal ske via nedenstående links:

>>Tilmeld dig her for den 5. oktober

 

HUSK: Medbring egen cykel

 

Billet giver adgang til udstilling i Dansk Arkitektur Center

Hvis du viser din kvittering for køb af billet til søndagsturen får du gratis adgang til den aktuelle udstilling i Dansk Arkitektur Center samme dag. Se aktuelle udstillinger her

 

Turen indgår i programmet Sharing Copenhagen og er udarbejdet i samarbejde med Københavns Kommune og HOFOR.

17. januar 2014 / Af Kasper Egeberg

Sidst opdateret d. 29. september 2014

}