Havnetur: Byens udvikling set fra vandet

Havnen er et af Københavns vigtige og spændende byudviklingsområder. På denne søndagstur kan man sejle med gennem havnen og få historien om de nye byggerier og byområder og kom bl.a. helt tæt på Nordhavn fra havnesiden.

Søndagsture-2014-havnen.JPG

Foto: Dansk Arkitektur Center 

Med båd sejler vi langs nogle af de nye byområder i havnen, hvor historien om nye byggerier, planer og projekter bliver foldet ud. Mod nord passerer vi FN Byen, kommer tæt på ombygningen af siloerne i Århusgadekvarteret og får et kig udover Middelgrundens Vindmøllepark og den kommende krydstogtsterminal. Inden da har vi været forbi havnebadet på Islands Brygge, Skuespilhuset og Kvæsthusmolen.

Hvorfor fokus på havnen?

Havnen er et af Københavns betydningsfulde byområder, der med sin centrale placering midt i byen inviterer til at blive brugt. Men sådan har det ikke altid været. For bare 25 siden sejlede store, tungt lastede skibe til Islands Brygge og Sydhavn. Tanken om at kunne bade i Københavns Havn var utænkelig. I dag vil det være utænkeligt IKKE at kunne bade i havnen. Denne altomsiggribende manøvre - at rense vandet - har betydet alt for udviklingen i havnen. Fra at have vendt ryggen til byen, er havnen blevet et stort attraktiv for København. Det er én af grundene til, at København har fået den europæiske pris, European Green Capital Award. En hyldest til Københavns kajkanter, cykelstier og byrum.

Havnens nyere historie forbinder bæredygtighedens tre ben: den sociale, den miljømæssige og den økonomiske bæredygtighed. Attraktive byrum inviterer københavnere i alle aldre til ophold, broerne gør det nemt at komme til og fra på cykel, gode byrumsmiljøer og boliger gør det attraktivt for børnefamilier at blive i byen. Alt dette ønskes også forenet i det helt nye byområde, Nordhavn. 

Få rabat på bogen 'Guide til ny arkitektur i København' med din søndagstur

Sammen med din søndagstur kan du købe vores populære bog 'Guide til ny arkitektur i København' med 10% rabat. Bogen giver dig et overblik over byens mest interessante nye bygninger og byområder. Vælg billetten 'Søndagstur + guidebog' når du tilmelder dig og afhent bogen i Dansk Arkitektur Centers BOOKS/SHOP inden eller efter du har været på søndagstur. 

 

Se også vores andre søndagsture:

Gåtur: Den grønne indre by

Cykeltur: Byen og cyklen

Cykeltur til Lundgaard & Tranbergs arkitektur - hver søndag

Havnetur: Byens udvikling set fra vandet
 
Dato Søndage (16.3., 6.4., 27.4., 18.5., 8.6., 29.6., 20.7., 10.8., 31.8., 21.9.)
Tid 11:00 - 12:30
Vis på kort Sted Dansk Arkitektur Center
Strandgade 27B
1401 København K
Pris 95 kr.
Arrangør Dansk Arkitektur Center
Kontaktperson Ingelise Ihle Andersson
 
Bemærk

Tilmelding er nødvendig og skal ske via nedenstående links

>>Tilmeld dig her for den 21. september

 

Billet giver adgang til udstilling i Dansk Arkitektur Center
Hvis du viser din kvittering for køb af billet til søndagsturen får du gratis adgang til den aktuelle udstilling i Dansk Arkitektur Center samme dag. Se aktuelle udstillinger her

 

Turen indgår i programmet Sharing Copenhagen og er udarbejdet i samarbejde med Københavns Kommune og HOFOR.

17. januar 2014 / Af Kasper Egeberg

Sidst opdateret d. 17. september 2014