EftermiddagsDAC: Det generøse byggeri

Kom og hør to nordiske perspektiver på spændingsfeltet mellem arkitektur og social ansvarlighed. Hvordan kan vi designe bygninger, så de på demokratisk vis giver noget ekstra tilbage til byen og dens borgere?

_MG_8058.jpg

Den 8 .september går bl.a. danske Nicolai Sebastian Richter-Friis, partner i Lundgaard & Tranberg Arkitekter, på scenen og fortæller om udfordringer, muligheder og visioner for at tegne mere generøse bygninger, som bidrager til mere end blot at være fx rammen om en kulturinstitution. 

Dansk Arkitektur Centers sommerudstilling om den norske arkitektvirksomhed Snøhetta, der indgår i World Architecture-serien, fokuserer på arkitektvirksomhedens helt særlige nordiske tilgang til materialer, metode, proces og formgivning. Dette fokus forstærkes igennem Dansk Arkitektur Centers arrangementsrække for det faglige publikum. Arrangementsrækken består af 5 faglige dobbelt-talks, der samler danske og norske fagfolk på tværs af traditionelle fagfelter: materialeproducenter, arkitekter, designere og andre fagfelter i byggebranchen for at inspirere, supplere og diskutere med hinanden. Arrangementsrækken vil have særligt fokus på materialebrug, formgivning, metode og proces.

Oplægsholdere

Marianne Sætre_2Marianne Sætre, Snøhetta

Marianne Sætre startede i Snøhetta i 1994 i projekteringsteamet for biblioteket i Alexandria, Egypten. Dette blev starten på en nu 20 års karriere i Snøhetta med forskellige typer projekter både i Norgen og i andre dele af verden.
I 2000 var Marianne med i teamet, som vandt konkurrencen om det nye Operahus i Osolo. I 2005 deltog hun i udviklingen af Snøhettas projekt på WTC, Ground Zero. Marianne har erfaring fra flere projekter i Mellemøsten: Egypten, Yemen og Oman.
Udover sin praksis i Snøhetta spiller Marianne en aktiv rolle i arkitekturundervisningen. Hun har vært engageret som Diplom Censor både ved NTNU og AHO gennem flere år. 

 

NICOLAI RICHTER.jpgNicolai Richter-Friis, Lundgaard & Tranberg

Nicolai Richter-Friis har været ansat hos Lundgaard & Tranberg Arkitekter siden 2001 og blev partner i 2005. Nicolai har en solid arkitektfaglig erfaring, særligt inden for konceptudvikling, præsentation og projektering. Nicolai har medvirket på en lang række af Lundgaard & Tranberg Arkitekters større projekter, heriblandt Skuespilhuset og Tietgenkollegiet. 

>> Læs mere om de andre arrangementer i rækken 'EftermiddagsDAC - Nordiske perspektiver'

EftermiddagsDAC: Det generøse byggeri
 
Dato 8. september 2015
Tid 15:30-16:30
Vis på kort Sted Dansk Arkitektur Center
Pris Standard billet - 60 DKK / BYG-Medlem - Gratis
Arrangør Dansk Arkitektur Center

4. august 2015 / Af jla@dac.dk

Sidst opdateret d. 25. august 2015

}