Søndagstur: Havnetur mod nord

Københavns Havn udvikler sig hele tiden – fra de store udviklingsprojekter og nye spektakulære byrum til prisvindende arkitektur og byggepladser. Som noget nyt i år, krydrer vi turen i havnen med et smut rundt om Slotsholmen.

Havnetur_AndersSørensen (4).jpg

Foto: Anders Sørensen

Havneturen går i år mod nord. Det vil sige, at vi lægger fra kaj her ved Dansk Arkitektur Center (DAC) og sejler i nordlig retning. Vi passerer Krøyers plads, der skriver sig ind i pakhusenes DNA, Papirøen der nu har fundet sin fremtids arkitekt og ikke mindst skal vi løfte blikket og se over mod Amager Bakke, der tårner sig op i øst og bidrager til et helt nyt blik i retning Amager.

Fra havnesiden vil vi følge udviklingen af Nordhavn. Beboelse, erhvervsbyggerier, skoler, p-anlæg, krydstogtsterminal og metrobyggeri popper op side om side, og bidrager til, at havnen transformeres og er i konstant bevægelse.
På tilbagevejen mod DAC, passerer vi Kvæsthusprojektet, der henover sommeren bliver indviet og skal opleve sin første sommer siden Ofelia Beach-dagene. Kvæsthusprojektet består af P-anlæg og Kvæsthuspladsen.

Som noget nyt slår vi på hjemvejen et smut rundt om Slotsholmen. Et unikt sted i byen, der i disse år får ny nabo, nemlig BLOX, hvor DAC flytter ind om et par år. Vi fortæller historien om Slotsholmen, der rummer 1000 års Danmarkshistorie.

Tag med og følg udviklingen.

OBS: Båden er delvist overdækket og opvarmet, når vejret er til det.

UDTALELSER FRA VORES BESØGENDE

"En sand gave at få lov til at fordybe sig i alt det fede der sker i vores fantastiske by og så med så fagligt dygtige formidlere. Tak." - Marianne Thomsen

"Det er anderledes end en traditionel havnerundfart. Det er også altid spændende at høre folk, der har forstand på det, de taler om." - Andreas Skov

Skal du med på flere søndagsture?

År 2016 byder på en række spændende søndagsture til lands og til vands. Læs mere om dem, og kom med når DAC arrangerer Cykeltur havnen rundt og Søndagsgåtur på Vesterbro. 

>> Se alle kommende søndagsture

---------------------------------------

Havneturen er udviklet i samarbejde med By & Havn og Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen.

---------------------------------------

Søndagstur: Havnetur mod nord
 
Dato Udvalgte søndage fra den 20. marts - 16. oktober 2016
Tid 11.00-12.30
Vis på kort Sted Dansk Arkitektur Center
Pris 95 DKK
Kontaktperson Christine Scoot
 

23. februar 2016 / Af Minja Derkowic

Sidst opdateret d. 20. juni 2016