OUR URBAN LIVING ROOM: SØNDAGSTURE

Cobe sætter i disse år sit fodaftryk på byen, og i særdeleshed på Christianshavn. Oplev hvordan på efterårets søndagstur til Cobes Christianshavn.

søndagstur_efteraar

Foto: Dansk Arkitektur Center

Christianshavn er en af Københavns historisk markante referencer, og et vigtigt udgangspunkt for, hvordan byen har udviklet sig siden Christian IV besluttede, at der skulle bygges by mellem Gl. Strand og Amager. Og Christianshavn kan stadig.

Hvor der i 90'erne og 00'erne primært var fokus på området syd for Knippels Bro, er det i disse år området mod nord, der grænser op mod Papirøen, der er i spil. Nye broer, en ny sportshal og en cykelsti, der kobler Christiania og resten af byen sammen.
Udover at have deres daglige gang på Papirøen, hvor tegnestuens kontor har adresse, så markerer Cobe sig også på Christianshavn i disse år. Krøyers Plads har med Cobes boligbyggeri fundet sin form, i Prinsessegade bygges der by for børn og unge, og endelig blev spændingen udløst tidligere på året, hvor konkurrencen om fremtidens Papirø blev vundet af Cobe.

Vi går turen til Krøyers Plads, Prinsessegade og Papirøen, hvor vi stikker hovedet indenfor hos Cobe, og fortæller historien om transformationen af Papirøen.

Vi anbefaler at besøge udstillingen inden turen, eventuelt følge søndagsomvisningen (kl. 13-13.45).
Uanset om du har besøgt udstillingen, vil turen give dig god indsigt i Cobes arbejde.

>> Læs mere om udstillingen 'Our Urban Living Room' her 

Turen ender på Papirøen ud for Copenhagen Streetfood, en urban dagligstue ved havnen.

OBS: Mod fremvisning af kvittering for køb af en billet til DACs søndagstur (kl. 14) den pågældende søndag, gives 25% hos The Silver Streak Coffee Club (den grønne kaffevogn) beliggende i Copenhagen Street Food umiddelbart efter turen er slut.

SKAL DU PÅ FLERE TURE? 

I år 2016 tilbyder Dansk Arkitektur Center på mange forskellige spændende historiske byvandringer og guidede ture til ny arkitektur for både private og professionelle. Kom for eksempel med på søndagsture, på stedet eller vores engelske 90 minutes ture. 

>> Se alle guidede ture for privatpersoner her

OUR URBAN LIVING ROOM: SØNDAGSTURE
 
Dato Hver søndag i udstillingsperioden
Tid 14:00-15:30
Vis på kort Sted Dansk Arkitektur Center
Strandgade 27B, 1401 København K
Pris 95 DKK
Arrangør Dansk Arkitektur Center
Kontaktperson Ingelise Ihle Andersson

4. oktober 2016 / Af Thea Dahl

Sidst opdateret d. 9. januar 2017