Leg LEGO® arkitekt – Gå på din bro i virtual reality!

Træd ind i et virtuelt univers med LEGO og Minecraft. I påskeferien kan du lege arkitekt for en dag og designe din helt egen bro. Mærk suset i maven, når du træder over din helt unikke bro i Virtual Reality!

lego minecraft gif

Foto: Dansk Arkitektur Center 

Som noget helt nyt, kan du nu give den som arkitekt i både LEGO® Architecture og Minecraft, når der inviteres indenfor til den hyggelige familietradition 'Leg LEGO® arkitekt' - denne gang med temaet 'Gå på din bro i virtual reality'.

Gå på din egen bro i Virtual Reality

På workshoppen får du din egen 'byggeplads', hvor du kan give dig i kast med at bygge forskellige, sjove og kreative og broer i alle størrelser. Runde, skrå, snoede - kun fantasien sætter grænser! Du bestemmer hvad, hvor og hvordan. Lad dig inspirere af byens mange broer. Se dig omkring - København er blot ét eksempel på en by fyldt til randen med dem. Havnebroen, cykelslangen eller hvad med en helt stor af slagsen, som kan føre os hele vejen til Sverige!

lego bannerbillede

Foto: Venstre: Kristian Ridder-Nielsen, Midten: Pixabay, Højre: YouTube

Byg og design din bro med de populære LEGO® Architecture klodser og træd ind i et virtuelt univers med Minecraft. I Minecraft kan du bygge din bro i de materialer, som du selv vælger, opleve dit værk på helt tæt hold og endda gå på din egen bro med VR! Du kan få et sug i maven, når du stiller dig midt ud på din bro omgivet af hav på begge sider. Så bliver det ikke vildere!

Deltag i Instagram-konkurrencen

Til sidst kan du tage et foto af din flotte bro-konstruktion og deltage i vores Instagram-konkurrence, hvor der er spændende præmier på højkant til tre vindere. Hashtag #leglegoarkitekt

Ny bro mellem DAC og BLOX

Workshoppens tema om broer kan bl.a. ses i forbindelse med åbningen af den nye cykel- og gangbro mellem Christianshavn og BLOX. BLOX bliver Københavns nye kulturelle centrum og mødested, som samler virksomheder, boliger, café, restaurant, butikker, legepladser og byrum i ét. Her flytter Dansk Arkitektur Center (DAC) ind i 2018, hvor den nye bro altså illustrerer den fine overgang og forbindelse mellem DAC og BLOX.

Målgruppe

Målgruppen til påskens workshop er børnefamilier med børn i alderen 3-15 år. De helt små børn udfordres med LEGO-byggeri af broer. Har mand mod på det, kan man omsætte sin bromodel digitalt i Minecraft. Alle - både børn og voksne - kan opleve broerne i VR. Alle deltagere får adgang mod forevisning af billet. Børn under 3 er gratis.

Leg LEGO® arkitekt – Gå på din bro i virtual reality!
 
Dato Hver dag fra søndag d. 9/4 til mandag d. 17/4 i påskeferien 2017
Tid 10:00-12:00, 12.15-14.15 & 14.30-16.30
Vis på kort Sted Dansk Arkitektur Center
Pris Standardbillet: 95 DKK // Børn i Byen medlemmer: 76 DKK
Arrangør Dansk Arkitektur Center
 
Bemærk

Arrangementet er afsluttet

14. marts 2017 / Af tda@dac.dk

Sidst opdateret d. 18. april 2017