Når renovering sætter gang i kulturlivet

Hvordan kan renovering af golde og forladte bygninger bringes til live igen og give kultur og nyt liv til et område? Det sætter Realdania og GI fokus på, når de inviterer til fagligt arrangement ved Kedelbygningen i Vejle.

kedelbygningen

Kedelbygningen, Foto: Renover

Kom helt tæt på faglige læringsprocesser, mød kerneaktører og få indsigt i centrale aspekter, potentialer og problematikker ved renovering, når Realdania og GI inviterer til fagligt arrangement ved Kedelbygningen i Vejle. 

Kedelbygningen var nomineret til RENOVER prisen 2016 og er et godt eksempel på en visionær transformation, hvor man har omdannet en udtjent kedelbygning til en smeltedigel for erhvervsudvikling og innovation. Når RENOVER prisen afholder fagligt arrangement den 27. april, er der netop fokus på, hvordan renovering af golde og forladte bygninger, kan bringes til live og sætte gang i kulturlivet.

Ud over Kedelbygningen vil der ved arrangementet blive zoomet ind på to øvrige renoveringsprojekter, som har sat gang i kulturlivet: Renoveringen af Nordkraft i Aalborg (nomineret til RENOVER prisen 2013) og renoveringen af DOK5000 (nomineret til RENOVER prisen 2015).

Formålet med det faglige arrangement er at inspirere til bedre renoveringsprocesser ved at skabe rum for debat og vidensdeling på tværs af byggeriets parter.

>>  Se det fulde program og tilmeld dig arrangementet her

>> Læs mere om Renover her

Det er gratis at deltage, og der vil være forfriskninger undervejs.

Når renovering sætter gang i kulturlivet
 
Dato 27. april 2017
Tid 15:00-17:30
Vis på kort Sted Spinderihallerne
Spinderigade 11, 7100 Vejle
Arrangør Dansk Arkitektur Center i samarbejde med RENOVER Prisen og GI, Realdania
Kontaktperson Julie Rosenkvist Nissen

23. marts 2017 / Af tda@dac.dk

Sidst opdateret d. 23. marts 2017