På stedet: Genbyg

Går du og planlægger en lille opgradering af din bolig her til foråret? Så tag med ud til et inspirerende besøg hos Genbyg på Amager. Vi starter med morgenmad, hvor vi får fortællingen om Genbyg og derefter tager vi på rundtur i deres fascinerende butik og lager.

_MG_3028_1500px

Retro lamper. Foto: Genbyg

Vores nye udstilling 'Wasteland' hænger sammen med dette særlige På Stedet arrangement, hvor fokus ligger på bæredygtighed, arkitektur og design.

Antikke egyptiske fliser, et relief fra Rigshospitalet eller en spindeltrappe fra Bellahøj Vandtårn - Genbyg bugner af inspiration hvis du holder af ting med sjæl og historie.

Genbyg har også sin egen tegnestue, hvor de f.eks. designer møbler af planker fra det gamle Rigshospital eller udfører indretningsopgaver, som de f.eks. har gjort for Cofocos restaurant Väkst. Genbyg har også samarbejdet med Lendager group, der står bag 'Wasteland - fra affald til arkitektur', og Anders Lendager CEO derfra, vil derfor fortælle mere om hvordan man kan genanvende byggematerialer i en stor skala.

>> Læs mere om 'Genbyg' på deres hjemmeside

Morgenmad er inkluderet i prisen

Cofoco står for en dejlig morgenmad inspireret af deres restaurant Väkst:

  • Hjemmelavet grovboller
  • Hjemmelavet rugbrød
  • Dansk øko smør
  • Havgus ost
  • Syltede bær, som marmelade
  • Øko fjordskinke
  • Friskost rørt med koldrøget laks og ramsløg, samt Skyr med rabarber og honningbagt havre
  • Lemonade af rabarber og lime

>> Læs mere om restauranten 'Väkst' på deres hjemmeside

genbyg_banner

Antikke byggematerialer. Foto: Genbyg

'Wasteland' - tre på stedet oplevelser

I forbindelse med udstillingen 'Wasteland - fra affald til arkitektur' kan du komme ud og besøge tre vidt forskellige steder, der har det til fælles, at de alle brænder for at forvandle affald til arkitektur og design. Som en del af arrangementerne vil der også blive serveret en lækker (og bæredygtig!) morgenmad, frokost eller middag.

>> Læs mere om 'På stedet: Copenhagen Towers' her

>> Læs mere om 'På Stedet: Montana & Klaus Samsøe' her

På stedet: Genbyg
 
Dato Lørdag den 1. april
Tid 09:00-11:00
Vis på kort Sted Genbyg
Amager landevej 185
2770 Kastrup
Pris 350 DKK inkl. morgenmad
Kontaktperson Ingelise Ihle Andersson

25. januar 2017 / Af Line Rytter Sørensen

Sidst opdateret d. 7. februar 2017