Søndagstur: Gåtur på Carlsberg

Carlsberg rummer alt det, København er kendt for – kultur, historiske spor, ny arkitektur, midlertidighed, bæredygtig infrastruktur, tæt, højt og lavt. Udbygningen af Carlsberg fra lukket bryggerivirksomhed til ny bydel er i fuld gang, og det sidste tillæg til lokalplanen besluttet. Nu handler det bare om at følge med.

Elefantporten

Foto: Wikipedia 

En gåtur på Carlsberg er aldrig kedelig. Der er så meget gang i byggeriet, at byggepladshegnene flytter sig fra dag til dag, og afspærringerne ligeså. Flere og flere bygninger overgår fra plan og vision til konkret byggeri, ligesom et stadigt stigende antal vælger at flytter deres virksomhed til bydelen.

Følg med igen i år, hvor vi besøger Carlsberg på en søndagstur. Hvad er der sket siden sidst?
Hvordan er det gået med de anmelderroste forskerboliger? Hvad er status på de fire fredede bygninger: Halmlageret, Kedelhallen, Maskincentralen og Bryghuset, der alle er udpeget til at huse kulturelle formål? Klatreskoven er pakket ned, og Boblerne fra Boblepladsen flyttet.

Turen på Carlsberg forsøger at være så opdateret på udviklingen, som det er muligt, men samtidig fortæller vi også grundfortællingen om familien Jacobsen og familiens forkærlighed for kultur og naturvidenskab. En drivkraft, der også går igen i den nyeste udvikling af bydelen.

Efter det sidste stop i Carlsberg Byen fortsætter vi over til Enghaveparken, hvor søndagsturen ender.
Enghaveparken står over for den helt store renovering, der skal sikre afledning og genanvendelse af regnvand, der bl.a. kommer sivende fra Carlsberg.
Parkens smukke musiktribune er desuden blevet renoveret, så turen ender ved en anden stor kulturpersonlighed, nemlig Arne Jacobsen., der er arkitekten bag bl.a. musiktribunen.

Tag med og følg udviklingen.

Gåturen er udviklet i samarbejde med Carlsberg Byen

Søndagstur: Gåtur på Carlsberg
 
Dato Hver anden søndag fra 30/4 til 01/10
Tid 11:00-12:30
Vis på kort Sted Vi mødes ved Elefantporten på Carlsberg
Pris 95 DKK
Arrangør Dansk Arkitektur Center
Kontaktperson Tour Booking
 

22. marts 2017 / Af tda@dac.dk

Sidst opdateret d. 27. juni 2017