På Stedet: Novo Nordisk Naturpark

Nu har du chancen for at komme bag facaden på seks udvalgte projekter fra Dansk Arkitektur Centers udstilling ’Art of Many’. Tag med, når vi i det tredje arrangement i På Stedet-rækken besøger Novo Nordisk Naturpark af landskabsarkitekterne SLA.

På stedet Novo

Novo Nordisk Naturcenter, Foto: SLA

Udstillingen 'Art of Many and The Right to Space' i Dansk Arkitektur Center (7. juli - 1. okt.) viser med mere end 70 danske arkitektvirksomheders projekter, hvordan det brede samfundsengagement og humanistiske idealer kendetegner dansk arkitektur.

>> Læs mere om vores udstilling 'Art of Many and The Right to Space'

Vi besøger i udstillingsperioden seks udvalgte projekter ude på stedet.

Tag med til Novo Nordisk Naturpark

Novo Nordisks internationale hovedkvarter i Bagsværd har en vild og selvgroet park - som samtidig er nøje planlagt. Det er landskabsarkitekterne SLA, der står bag, og de har vundet både Landskabsarkitekturprisen og Hovedstadens Forskønnelsespris for Novo Nordisk Naturpark, hvor ukrudtet får lov at gro.

Nu har du chancen for at få SLA's fortælling om naturparken, når landskabsarkitekt Morten Leicht (SLA) viser os rundt i Novo Nordisk Naturpark.

Tag med og bliv klogere på, hvordan duften af skov, lyden af klokkefrøer og inspirerende gåture er blevet en naturlig del af arbejdsdagen i Novo Nordisk. Den friske naturoplevelse i parken øger kreativiteten, nedsætter stress og giver øget arbejdsglæde. Parken er desuden 100 % klimatilpasset og kan således håndtere selv 100 års regn uden at lede noget regnvand i kloakkerne.

Husk at mød op 10 min. inden turen starter. Hvis du kommer for sent, kan du risikere at guiden allerede er gået videre til næste stop på ruten, og så går du glip af turen.

ANDRE PÅ STEDET ARRANGEMENTER 

På Stedet: Novo Nordisk Naturpark
 
Dato 23. august 2017
Tid 16:30-18:00 (fremmøde 16:20)
Sted Novo Nordisk Naturpark
NN1 (den store, runde bygning)
Novo Alle 1
2880 Bagsværd
Pris 145 DKK

3. juli 2017 / Af liro@dac.dk

Sidst opdateret d. 25. juli 2017