Gå til Arkitektur: Øvet (8-13 år)

Kan du lide at tegne og bruge din fantasi? Er du god til at bygge og opfinde ting? Er du vild med den digitale verden og Minecraft - og vil du med ud på opdagelse i byen? Så er 'Gå til Arkitektur' helt sikkert noget for dig!

Gaatilarkitektur_oevet1500px

Elever bygger arkitektur i Minecraft, Foto: Dansk Arkitektur Center

Arkitektens værktøjskasse, Minecraft og digitale tegneredskaber. 3D-print, Virtual Reality og modelbyggeri. På forårets hold 'Gå til Arkitektur' stiller vi skarpt på arkitekturens rejse ind i den digitale tidsalder. Vi skal lege, udvikle og bygge os frem til løsninger, modeller og ny viden.

Vi går på opdagelse i byen, men vi skal også have besøg af forskellige eksperter. Vi får tips og tricks til Minecraft med drengene bag PlayBench, og træder ind i Minecraft med VR-briller. UNDERBROEN skal vi opleve en 3D-printer i FabLab, se hvordan de digitale tegninger bliver til virkelighed samt bygge smukke arkitekturmodeller med vores arkitekt.

Du bliver helt sikkert klogere på hvordan byen hænger sammen, og på hvordan vi kan være med til at ændre den - samtidig med at du har det sjovt. Hele semestret arbejder hen imod forårets udstilling 'Unge Talenter', hvor du får mulighed for at vise dine projekter for familien - og alle DACs øvrige gæster.

'Gå til Arkitektur: Øvet' henvender sig til børn i alderen 8-13, som har erfaringer med arkitektur, modelbyggeri og tegning - eller som har deltaget på et af vores tidligere hold 'Gå til Arkitektur' eller 'Gå til Minecraft'.

Semesteret vil arbejde med følgende temaer:

Modul 1 - Velkomst og intro til 'Gå til Arkitektur'               

Modul 2-4 - Digital arkitekturtegning i Tinkercad og arbejde med laser cutter

Modul 5-7 - Ikon byggeri i Minecraft og Virtual Reality

Modul 8 - Kuratering og udstillingsopsætning 'Unge Talenter'

Modul 9-10 - Analoge teknikker og modeller + afslutning 

OBS: Fritidstilbudet afholdes kun ved minimum otte tilmeldinger. 

Gå til Arkitektur: Øvet (8-13 år)
 
Dato Fritidstilbudet afholdes hver torsdag fra den 23. februar - 4. maj 2017 - med undtagelse af den 13. april.
Tid 16:00-18:00
Vis på kort Sted Dansk Arkitektur Center
Pris 1.650 DKK

17. januar 2017 / Af liro@dac.dk

Sidst opdateret d. 7. februar 2017