Familieworkshop: Lav lamper af skrald

Lamper af dåser, æggebakker eller gamle bøger? I workshoppen ’Lav lamper af skrald’ får man frit spil til at forvandle genbrugsmaterialer til de flotteste og mest kreative lamper.

kollage med lamper

Lamper lavet af genbrugsmaterialer, Foto: Flickr

Træd ind i et univers af genbrug og vær med til at transformere affald til noget helt nyt og spændende. Gennem sjove genbrugsmaterialer som gamle toiletruller, plastikflasker og flamingo kan du bygge din helt egen lampe ud fra ting, som ellers er dømt til at ende som affald.

Få inspiration til din kreation i børneudstillingen 'Hit med skraldet', der stiller skarpt på upcycling - altså hvordan man kan forvandle affald til noget helt nyt. Her kan du for eksempel lade dig inspirere af huset, Upcycle House, der udelukkende er bygget ud fra genbrugsmaterialer som bl.a. gamle containere, flamingokasser og intet mindre end en opskåret skøjtebane!

>> Læs mere om 'Hit med skraldet'

Medbring dit eget genbrugsmateriale eller brug Dansk Arkitektur Centers indsamlede. Så vil vores dygtige guider hjælpe dig i arbejdet med lys, design og arkitektur og bidrage med teknikker og værktøj inden for upcycling og ressourcebrug. På den måde vil du blive helt klar til at designe og upcycle alverdens genbrugsmaterialer til skabelsen af din helt egen designerlampe.

Som en ekstra souvenir, får du selvfølgelig lov til at tage din kreation med hjem!
 

Udstillingen 'Wasteland'

Workshoppen er en del af børneudstillingen 'Hit med skraldet', som kører parallelt med vores udstilling 'Wasteland', som henvender sig mere til vores voksne publikum. I Wasteland udstillingen ser arkitektvirksomheden Lendager Group nærmere på, hvordan affaldet kan blive til ny arkitektur - til nye ressourcer. 

>> Læs mere om 'Wasteland'

Familieworkshop: Lav lamper af skrald
 
Dato Udvalgte søndage fra 29. januar til 2. april
Tid 13:00-16:00
Vis på kort Sted Dansk Arkitektur Center
Pris U/ lampefatning = 50 DKK M/ lampefatning = 95 DKK
Arrangør Dansk Arkitektur Center

9. januar 2017 / Af tda@dac.dk

Sidst opdateret d. 3. april 2017