Omvisning i Wasteland

Tag med på en søndagsomvisning i udstillingen ’Wasteland’ og få et nyt blik på affald som ressource. Oplev eksempler på konkrete løsninger, få fortællingen om Danmarks første upcycle-hus og bliv klogere på hvad upcycling egentlig er for en størrelse.

R_Hjortshoj---Wasteland-WEB-61_1500px

Billeder fra udstillingen 'Wasteland'. Foto: Rasmus Hjortshøj

Omvisningen i Dansk Arkitektur Centers aktuelle udstilling giver et indblik i hvordan affald kan blive til ny arkitektur.

Omvisningen udfolder hvordan arkitektvirksomheden Lendager Group anvender affald som en integreret ressource i deres projekter. Der stilles skarpt på hvordan materialerne i upcycling-processen ikke bare genbrugt men genanvendt til et nyt, forbedret materiale.  I udstillingen demonstrerer Lendager Group f.eks., hvordan beton kan blive endnu stærkere, hvis man blander det nye produkt sammen med gammelt, genbrugt beton.

Følg med på det upcyclede materiales rejse fra restprodukt til ressource - og fra ressource til nyt og bæredygtigt byggeri. Omvisningen tager afsæt i udstillingens billeder, modeller og materialesamling. Og så er det tilladt at røre. 

Omvisning i Wasteland
 
Dato Hver søndag fra den 29. januar til 16. april
Tid 13:00-13:45
Vis på kort Sted Dansk Arkitektur Center
Pris Omvisningen er gratis ved fremvisning af entrébillet til udstillingen
 

14. februar 2017 / Af lrs@dac.dk

Sidst opdateret d. 21. februar 2017