Søndagstur: Havnetur mod syd

Københavns Havn er et af byens mest attraktive byrum og måske det sted i byen, der har oplevet den største forvandling de seneste 10-15 år. Og vi bliver aldrig trætte af at fortælle historien og følge udviklingen. Tag med og del oplevelsen sammen med os.

Søndagstur_havnetur mod syd_1500px.jpg

Havnetur, Foto: Dansk Arkitektur Center

Selvom søndagsturen tager os mod syd, begynder vi med et kig mod nord, når vi sejler forbi Papirøen, og bag om operaen, hvor Amager Bakke tårner sig op på Margretheholmen. Der er gang i udviklingen på Papirøen, og vi kan glæde os til vintersæsonen, hvor det bliver muligt at stå på ski ned af den 85 meter høje løjpe. De historier bliver vi nødt til at have med på turen.

Så vender vi båden og begynder at sejle mod syd.

Her vil store projekter som BLOX på Kalvebod Brygge, Engholmene og Havnevigen fylde godt op i fortællingen, men vi glemmer ikke at følge op på udviklingen på Teglholmen, hvor man nu tydeligt kan se fortsættelsen af planen for Sluseholmen i byggeriet på Teglholmen. Og er det noget med, at der skal bygges en kirke på Teglholmen - den første i 30 år?

Og så er der endnu flere broer på vej. En bro der kobler Enghave Brygge med Teglholmen, og broen, der skaber en ny forbindelse i havnen fra Langebrogade mod øst til Vester Voldgade mod vest.

Nybyggerier, projekter, forbindelser og planer ligger som perler på en snor - tag med på søndagstur og følg udviklingen.

Søndagstur: Havnetur mod syd
 
Dato Første søndag i måneden i perioden fra maj - september
Tid 11:00-12:30
Sted Afgang:
Dansk Arkitektur Center
Strandgade 27 B
1401 København K
Pris 125 DKK
Arrangør Dansk Arkitektur Center
Kontaktperson Tour Booking
 
Bemærk

TILMELD DIG VIA BILLETTO HER:


>> Søndag den 2. juli


>> Søndag den 6. august


>> Søndag den 3. september

23. marts 2017 / Af Linda Rogberg

Sidst opdateret d. 27. juni 2017