Lærerkursus: Fra affald til arkitektur

Upcycling og cirkulær økonomi er nyere termer som i praksis vil komme til at ændre måden vi bor, lever og forbruger på. På lærerkurset ’Fra affald til arkitektur’ rettet mod undervisere på ungdomsuddannelser i Danmark og Sverige, kan du få opdateret din viden om disse emner inden for bæredygtig byudvikling.

Lendager Group

Foto: Lendager Group 

Formålet med dette lærerkursus er at inspirere til at arbejde med bæredygtig byudvikling og specifikt med temaerne upcycling og cirkulær økonomi med udgangspunkt i arkitektur og urbanitet. Ved at fokusere på arkitektur bliver de abstrakte termer koblet til konkrete cases.

Vi kender efterhånden til vigtigheden af genbrug - men det som virkelig kommer til at rykke grænserne er "upcycling". I den proces bliver materialet ikke bare genbrugt, men genanvendt til et nyt, forbedret materiale. I en større sammenhæng taler man om en cirkulær økonomi, hvor produkter ikke går fra vugge til grav, men fra vugge til vugge - det får nyt liv, i stedet for at blive kasseret.

Upcycling og cirkulær økonomi er temaer der er på dagsordenen lige nu og i fremtiden - bl.a. har Danmark en strategi om 'Et Danmark uden affald' og i 2015 vedtog EU en ambitiøs pakke om cirkulær økonomi. Af den grund er det vigtige emner at inddrage i sin undervisning i f.eks. samfundsfag og geografi.

Hvem er kurset rettet mod?

Lærerkurset henvender sig til undervisere på ungdomsuddannelser i Sverige og Danmark, der underviser i fag som geografi, samfundsfag, teknik, innovation og design. 

Foreløbigt program

Kurset veksler mellem oplæg af eksperter inden for emnet samt workshops hvor deltagerne oplever, hvordan den viden kan omsættes til undervisning.

  • Velkomst
  • Introøvelse
  • Intro til udstillingen Wasteland v. projektleder Signe Cecilie Jochumsen
  • Workshop v. DAC& LEARNING: Er det bæredygtigt? - analyse af bygningers bæredygtighed ud fra et kompasværktøj
  • Frokost
  • Oplæg v. specialist i cirkulær økonomi, Annelise Ryberg: Fra holdning til handling
  • Workshop v. Lisa Bomble: Metoder til at inddrage arkitektur i din undervisning
  • Afrunding

Lærerkurset 'Fra affald til arkitektur' er skabt i et samarbejde mellem Dansk Arkitektur Center, DAC& LEARNING og Skoletjenesten Öresund.

>> Læs mere om Skoletjenesten Öresund

Lærerkursus: Fra affald til arkitektur
 
Dato 8. marts 2017
Tid 9:30-15:30
Vis på kort Sted Dansk Arkitektur Center
Pris 600 DKK. inkl. frokost, kaffe/the m.m.
Arrangør Dansk Arkitektur Center i samarbejde med Skoletjenesten Öresund
Kontaktperson Kristina Neel Jakobsen

1. december 2016 / Af tda@dac.dk

Sidst opdateret d. 17. januar 2017