Gå til arkitektur - ØVET (8-10 år)

Kan du lide at tegne og bruge din fantasi? Er du god til at bygge og opfinde ting? Er du vild med den digitale verden og en øvet bruger af Minecraft - og vil du med ud på opdagelse i byen? Så er 'Gå til arkitektur - ØVET' helt sikkert noget for dig!

Gaatilarkitektur_begynder1500px

Elever bygger arkitektur i Minecraft, Foto: Dansk Arkitektur Center

Arkitektens værktøjskasse, Minecraft og digitale tegneredskaber, produktdesign og laser-skæring, alt sammen i et kreativt børnefællesskab. På efterårets hold 'Gå til arkitektur - ØVET' stiller vi skarpt på arkitekturens rejse ind i den digitale tidsalder. Vi skal lege, udvikle og bygge os frem til løsninger, modeller og ny viden.

Vær med, når vi bygger tårne højere end os selv, og tester hvem der kan bygge de stærkeste arkitekturkonstruktioner. Transformér en ægte storby i Minecraft til verdens bedste by, på en fællesserver sammen med de andre deltagere på holdet. Og tag med ud af huset, når vi besøger makerlab'et UNDERBROEN, hvor vi 3D-tegner og laserskærer vores egne multifunktionelle opbevaringsbokse.

Du bliver helt sikkert klogere på, hvordan du kan designe dine egne ting, hvordan arkitekturen og byen hænger sammen, og på hvordan vi kan være med til at ændre verden med arkitektur - samtidig med at du har det sjovt sammen med de andre deltagere på holdet.

'Gå til arkitektur - ØVET' henvender sig til børn i alderen 8-10, som har erfaringer med og interesse i arkitektur, modelbyggeri og tegning - eller som har deltaget på et af vores tidligere hold 'Gå til arkitektur' eller 'Gå til Minecraft'.

Semesteret vil arbejde med følgende temaer:

Modul 1-3 - Arkitektens analoge værktøjer

Modul 4-6 - Den gode by i Minecraft

Modul 7- 9- Digital arkitekturtegning, laserskæring og lampedesign (NB: udvalgte undervisningsgange finder sted hos Makerlab UNDERBROEN og ved forlænget undervisning)

Modul 10 - Udstillingsopsætning af pop-up udstilling samt mini-fernisering (NB: undervisningen finder sted torsdag d. 7. december)

OBS: Holdet oprettes kun ved minimum otte tilmeldinger. 

UNGE TALENTER: EN UDSTILLING AF FORÅRETS GÅ TIL ARKITEKTUR HOLD

Vi har lavet en video med deltagerne fra vores Gå til arkitektur hold i foråret 2017. Videoen illustrerer den helt specielle stemning der er på holdene, de mange aktiviteter i Minecraft, VR mv., og selvfølgelig alle de unge talenter der har bidraget til vores tidligere udstilling 'Unge talenter'.

Gå til arkitektur - ØVET (8-10 år)
 
Dato Fritidstilbudet afholdes hver onsdag fra den 27. september - 29. november 2017 - med undtagelse af den 18. oktober, hvor der er efterårsferie. Sidste modul afholdes torsdagen d. 7. december til fælles afslutning.
Tid 16:00-18:00
Vis på kort Sted Dansk Arkitektur Center
Arkitekturlaboratoriet
Pris 1750 DKK

23. maj 2017 / Af liro@dac.dk

Sidst opdateret d. 2. juni 2017