Gå til arkitektur - SPECIAL (11-14 år)

Har du en særlig interesse for arkitektur og design? Er dit hoved fuld af kreative tanker og skæve ideer? Vores 'Gå til arkitektur – SPECIAL' er for dig som brænder for at arbejde innovativt, prøve ideer af og føre dem ud i livet.

Gå til arkitektur_special

Deltager fra "Gå til arkitektur" med eget lampe-design, Foto: Simon Risum Pedersen

'Gå til arkitektur - SPECIAL' giver dig mulighed for at realisere dine ideer - med særligt fokus på den kreative proces. Forløbet giver dig værktøjer, som du kan bruge også uden for Arkitekturlaboratoriets rammer.

Gennem undervisningen skal vi arbejde med visioner for vores helt egen by ved hjælp af arkitektens analoge værktøjer. Vi skal skabe boliger inspireret at stjernearkitekter og arbejde med digitale tegneprogrammer som Sketch-up og Tinkercad (vi arbejder ikke i Minecraft på dette hold). Og endeligt skal vi besøge makerlab'et UNDERBROEN, hvor vi laserskærer vores egne multifunktionelle opbevaringsbokse.

'Gå til arkitektur - SPECIAL' henvender sig til børn og unge i alderen 11-14, som har en særlig interesse for arkitektur og design og som brænder for at arbejde med kreative processer.

Semesteret vil arbejde med følgende temaer:

Modul 1-3 - Livet i byen og byrummmet med arkitektens analoge værktøjer

Modul 4-6 - Boligen - inspireret af stjernearkitekter med arkitektens digitale værktøjer

Modul 7- 9 - Brugsgenstand - multifunktionelt opbevaringsdesign med arkitektens digitale værktøjer

Modul 10 - Udstillingsopsætning af pop-up udstilling - samt mini-fernisering

OBS: Holdet oprettes kun ved minimum otte tilmeldinger. 

Unge talenter: En udstilling af forårets Gå til arkitektur hold

Vi har lavet en video med deltagerne fra vores Gå til arkitektur hold i foråret 2017. Videoen illustrerer den helt specielle stemning der er på holdene, de mange aktiviteter i Minecraft, VR mv., og selvfølgelig alle de unge talenter der har bidraget til vores tidligere udstilling 'Unge talenter'.

Gå til arkitektur - SPECIAL (11-14 år)
 
Dato Fritidstilbudet afholdes hver torsdag fra den 28. september - 7. december 2017 - med undtagelse af den 19. oktober, hvor der er efterårsferie.
Tid 16:00-18:00
Vis på kort Sted Dansk Arkitektur Center
Arkitekturlaboratoriet
Pris 1750 DKK

23. maj 2017 / Af liro@dac.dk

Sidst opdateret d. 2. juni 2017