TALK: BEVARINGSVÆRDIGT BAGGÅRDSMILJØ VED ASTRID NOACKS ATELIER

DAC inviterer til unik aften med udstilling, talk, koncert og katalogudgivelse om Astrid Noack Atelier, en eksperimenterede kunstscene fra Rådmandsgåde på ydre Nørrebro.

På aftenen vil Mikkel Bogh, direktør for SMK og Arkitekt Erik Brandt Dam fortælle om deres arbejde med "ANA" og kamp for at bevare et klassisk københavnsk baggårdsmiljø. Aftenen byder samtidigt på koncert med musikere fra baggårdens øvelokaler


Astrid Noacks Atelier på Ydre Nørrebro Workshop ved Astrid Noacks Atelier.

 

Overalt i landet ser vi de klassiske baggårdsmiljøer forsvinde i takt med, at der bliver renset ud i de gamle by-karréer og nybyggeri knopskyder, hvor der er plads. Men på Rådmandsgade på ydre Nørrebro sker der noget andet.

Foreningen Astrid Noacks Atelier har, med udgangspunkt i en af Danmarks første kvindelige billedhuggeres historiske baggårdsatelier, skabt et miljø for kunst, musik og samskabelse med kvarterets lokale beboere.

DAC inviterer til en aften med talk om den eksperimenterende kunstscene "Astrid Noacks Atelier" om hvorfor det er så vigtigt, at vi udvider forståelsen af bevaringsværdig arkitektur for at sikre sammenhængskraft og virkelyst i vores byer.

Aftenen er samtidigt også en fejring af foreningens nye katalog, at Astrid Noacks atelierbygning står færdigrestaureret af arkitekt Erik Brandt Dam, og at der arbejdes hård på at finde midler til at restaurere resten af baggården.

Samme aften vil musikere fra øvelokalerne i Rådmandsgade sørge for lydbilleder og musik, der beskriver den helt specielle stemning som trives i baggården på Nørrebro.

"Lige nu er komplekset omkring Astrid Noacks atelier en levende kulturinstitution. Det er bevaringsværdigt og beundringsværdigt - først og fremmest fordi det er og bliver ved. Baggården er et hul i byen, et godt hul, som man kan falde over og svømme hen i. Et hul, hvis bund endnu ikke er set. Et hul, hvorfra kunsten og kulturen springer."

(fra "Det er her, det sker" Essay af Line Rosenvinge, fra kataloget DET HER ER)

Aftenens program:

17:00 Velkomstdrink i boghandlen med salg af Astrid Noacks Ateliers første udgivelse, kataloget "DET HER ER"

17:30 Introduktion ved Tanya Lindkvist, programchef, DAC

17:45 - 19:00

  • Introduktion til "Astrid Noacks Atelier", Mikkel Bogh, direktør for Statens Museum for Kunst og bestyrelsesmedlem for Fonden R34
  • "Nænsom Renovering" Erik Brandt Dam, Arkitekt MAA og projektarkitekt fortæller om restaureringen af Rådmandsgade 34
  • Samtale om "hvad er bevaringsværdigt"

19:30 - 21:00 Musik af bands fra øvelokalerne i Rådmandsgade 

 >> Læs mere om Astrid Noacks Atelier

TALK: BEVARINGSVÆRDIGT BAGGÅRDSMILJØ VED ASTRID NOACKS ATELIER
 
Dato 13. september 2017
Tid 17:00-21:00
Vis på kort Sted Dansk Arkitektur Center
Pris 95 DKK
Arrangør Dansk Arkitektur Center
Kontaktperson Sif Lindblad

24. august 2017 / Af Sli@dac.dk

Sidst opdateret d. 8. september 2017