Arkitektur der kopierer naturen
Arkitekter og ingeniører kan omsætte naturens geniale selvforsynende biosystemer til bæredygtigt byggeri. Reportage fra foredrag på Dansk Arkitektur Center med Michael Pawlyn.
Arkitekter og ingeniører kan omsætte naturens geniale selvforsynende biosystemer til bæredygtigt byggeri.
Af Heidi Pedersen og Sussi Heimburger, Dansk Arkitektur Center
Salen var fyldt i Dansk Arkitektur Center (DAC), da Michael Pawlyn d. 9. marts holdt et inspirerende foredrag om biomimicry, som direkte oversat betyder at imitere liv.
Nyt under solen
Biomimicry handler først og fremmest om, at arkitekter og ingeniører forholder sig til byggeområdets naturlige grundresurser eller manglen på samme. De lader sig inspirere af naturens former og processer til at skabe innovative systemer, som optimerer brugen af naturlige ressourcer.
Mennesket og videnskaben har altid studeret naturens intelligente former og processer. Problemet er, at vi længe har kombineret mange af disse systemer med et højt forbrug af fossile brændstoffer. Tidens klimaudfordringer lægger op til nye løsninger, herunder optimeret brug af naturlige ressourcer. Og det er den udforing biomimicry har taget op.
Bille inspirerer til grønt liv i ørkenen
Som rendyrket eksempel på et biomimicry-byggeri fortalte Michael Pawlyn historien bag det første Seawater Greenhouse, som er placeret midt i et goldt ørkenområde på Tenerife.

Før vanding med overskudsvand
Seawater Greenhouse er stærkt inspireret af den Namibiske ørkenbille, Tenebrionid billen. Nøglen til den namibiske billes ”succes” er dens rygskjold, som har en ujævn overflade der består af både voks og vand-afvigende (hydrofobe) regioner samt vand-tiltrækkende (hydrofile) regioner, der gør den selvforsynende med drikkevand.

Efter vanding med overskudsvand
FAKTA
Ved at studere billens anatomi fandt designerne frem til at kombinationen af hydrofile og hydrofobe regioner på en enkelt overflade, er det mest geniale design til at indsamle vand fra tåge. Metoden viste sig så effektiv, at Seawater Greenhouse fik produceret meget mere vand end nødvendigt, og man begyndte derfor at sprede det overskydende vand uden for drivhuset. I løbet af 2 år begyndte grønne planter at spire i ørkenen uden for drivhuset og bringe liv til landskabet omkring sig.
Stor interesse for Biomimicry
Biomimicry er stadig i sin vorden men på tilslutningen til arrangementet i DAC er det tydeligt at se, at det har stor interesse både blandt ingeniører og arkitekter. På Schumacher College i England her de startet uddannelsesmodulet Biomimicry: Nature as mentor, model & measure, hvor Michael Pawlyn er en af underviserne.
Læs mere om Exploration Architecture, som Michael Pawlyn grundlagde i 2007
Besøg også Biomimicry Institute i USA.
##youtube##Interview optaget efter foredraget på DAC##CCs5W6qtGzM##
Sidst opdateret d. 12. juli 2012