Interview: No more business as usual

I en globaliseret verden, hvor kun 5 % af det byggede miljø er tegnet af arkitekter, og behovet for ny arkitektur i Europa er faldende, er arkitekter nødt til at udvikle en ny bevidsthed og genopfinde sig selv, mener Hans Ibelings og Powerhouse Company i deres seneste udgivelse "SHIFTS. Architecture after the 20th century".

Dac.dk mødte kunsthistorikeren og forfatteren Hans Ibelings fra The Architecture Observer og arkitekt Charles Bessard fra Powerhouse Company, et arkitektfirma der er baseret i København og Rotterdam, for at diskutere arkitektens rolle og samtidens særlige udfordringer.


Hans-Ibelings-photo-Mihail-.png

Hans Ibelings: Kan du se diagrammet her i bogen? De bittesmå sorte prikker repræsenterer den procentdel af arkitekturen i verden, der er tegnet af arkitekter. Resten er bygninger, der er bygget af folk, der ikke er professionelle arkitekter. Så arkitekturens relevans er begrænset. Kun 5 % af alle bygninger er tegnet af professionelle arkitekter, altså den type arkitektur som vi normalt ser i blade eller på udstillinger eller hvad det nu kan være. I Europa har denne procentdel siden den industrielle revolution ligget langt højere, men det er ikke usandsynligt, at den i den nærmeste fremtid vil falde og komme til at ligge tættere på verdensgennemsnittet.

Velstand og befolkningstilvækst er de to grundlæggende drivkræfter i ny arkitektur. I nogle europæiske lande vokser befolkningen stadig lidt, men i gennemsnit vokser den ikke mere, hvilket betyder, at vi ikke har behov for ny arkitektur til at huse nye mennesker. Hvis man ser sig omkring for eksempel i Danmark, kan man se, at enhver lille by har et bibliotek, en skole, et kulturcenter, et teater - og alt dette kan med lidt vedligeholdelse holde i de næste 40 til 50 år.

           
Gennemgribende forandringer på vej

Hvad kræver denne situation så af arkitekterne? Hvad skal de foretage sig for at sikre deres levebrød og relevans i den moderne verden? Den danske tænketank Mandag Morgen har for nylig udgivet en rapport med titlen "Fremtidens arkitektbranche", der udstikker fire strategiske retninger for arkitektfaget: rådgivning, konceptudvikling, specialisering og renovering...


Chales_Bessard_powerhouse.pngCharles Bessard: Sidste del er rigtigt. Resten kan diskuteres (griner).

Målet med vores bog er at forstå, hvad der sker lige nu og bore lidt ned i de nyheder, som vi bombarderes med til daglig. Vi lider under eftervirkningerne af den økonomiske boble, men når man begynder at gå i detaljer, ser man, at det hele handler om en meget dybere krise. Boblen var på en eller anden måde dybt forankret i store forandringer i Europa: i økonomien, i demografien, i bystrukturen, i forholdet til landområderne, teknologien og kulturen. Vores perspektiv som deltagere er at se på samtiden for at forstå de kræfter, der former den, for at engagere os og tage stilling til, hvad vores position skal være fremover.

HI: Vi er overbeviste om, at om bare nogle få år, vil vi ikke opleve mere "business as usual" i branchen. Der er gennemgribende forandringer på vej.

 

Benægtelse af problemet

HI: Selvfølgelig befinder jeg mig som forfatter og forlægger i et endnu dybere hul end arkitekterne: jeg er minearbejder og kulminerne lukker. Men jeg ser samme problem for arkitekturen. Mange arkitekter reagerer bare anderledes: de nægter at anerkende, at der er et problem. De tror på, at alt vender tilbage til det gode gamle, som det var i 1990'erne eller før krisen. De siger, at der altid vil komme et nyt marked, at der altid er Kina, eller hvad det nu kan være. De ignorerer det faktum, at der specielt i Europa og USA er et meget stort antal arkitekter og at der er flere arkitektskoler og arkitekturstuderende end nogensinde før, hvilket er mærkeligt for en branche, der strengt rationelt set kulminerede for nogen tid siden - og det er usandsynligt, at der kommer vækst i branchen igen. Så på den måde er det vigtigt at tage arkitektfaget op til fornyet overvejelse.

Der vil nok altid være behov for formmæssige løsninger på funktionelle, rumlige problemer, men spørgsmålet er, hvad vi skal reagere på og i hvilken skala. Nogle arkitekter forsøger at gå andre veje, men jeg mener at de skal værne om de særlige kompetencer, der har som designere. Så i den ene ende har vi folk, der nægter at tro på, at vi har et problem, og i den anden ende eksisterer der en modstand, der måske bare ikke er stærk nok.

 

Arkitekter skal fokusere på deres kerneområde

HI: Jeg mener, at arkitekter bør fokusere på deres professionelle kerneområde, nemlig rumlig arkitektur. Så hvis denne rapport fra Mandag Morgen peger på, at arkitekter ikke har specialiseret sig nok, så forstår jeg det godt. Systemet lærer en arkitekt at tro på, at han eller hun kan det hele. Og jeg er ikke sikker på, at dette er den rigtige retning, men på den anden side synes jeg, at den idé med, at arkitekten bør forberede sig på at agere rådgiver, lyder som en meget dårlig løsning - som om man har accepteret, at slaget er tabt. Før i tiden var arkitekten både bygmester og designer - arkitekten tegnede og byggede. Derefter blev arkitekten designer og tabte kontrollen med selve designprocessen. I de seneste 50-60 år er der sket en udvanding af titlen arkitekt, som nu ikke dækker over meget mere end en overfladisk designer, en, der kommer med et smart koncept, og det er det hele.

CB: Fokus på specialisering af arkitekter og byggeindustrien har faktisk været med til at gøre branchen mere sårbar. For mig at se handler specialisering om at vide mere og mere om mindre og mindre: man specialiserer sig i en kaffekop og derefter specialiserer man sig i koppens profil, så man bliver supersupergod på sit valgte område, men det er et meget begrænset område. Det man kan se på det økonomiske område er, at har man flere generelle kompetencer, er man mere økonomisk modstandsdygtig overfor for forandringer i markedet. Det så man for eksempel i de tidligere industriområder i Nordengland og Ruhr-distriktet, som var højt specialiserede, men ikke særligt alsidige, hvilket gjorde dem meget sårbare over for forandringer.

 

For mange idéer og for lidt fokus på håndværk  

CB: Jeg tror, at vi har en anden svaghed, der ligger på linje med specialisering - og det er specialiseringen i koncepter. Vi producerer koncepter, vi laver diagrammer, men vi har meget lidt fokus på detaljer, sammensætningen, og på hvordan de integreres i realiseringen af selve bygningen. Jeg mener, at denne overvurdering af konceptet skaber en meget risikabel situation - af to årsager: først og fremmest fordi der i dag ikke er mangel på idéer. Hvis man ser på vores praksis hos Powerhouse Company, bliver kun ca. 5 % af projekterne realiseret. Det betyder, at vi har 20 gange så mange idéer, som vi faktisk har byggeprojekter til. Hvis man ser på det som et firma med 100 personer, producerer kun 20 mennesker konceptet, mens 80 personer arbejder på realiseringsprocessen, dvs. design, løsninger til forskellige dele af bygningen, fleksibilitetsniveauer, identificering af de rigtige materialer. Arkitektur handler altså meget mere om håndværk end om koncept.

 

Kvalitet og standardiseringsproblemet

CB: Håndværk er også forbundet med spørgsmålet om kvalitet og bæredygtighed på lang sigt. Dette er et helt centralt problem i Kina, hvor alt, hvad der blev bygget for ti år siden, nu er ved at blive revet ned. Kina oplever i øjeblikket et kvalitetsproblem i stor skala. Men herhjemme, hvor alting bliver standardiseret, er vi også ude for kvalitetsproblemer. Standardisering i byggeindustrien er en rigtig god måde at sikre en minimumskvalitet på. Men vi begynder at se, at standardiseringen også bliver en barriere for en endnu højere optimering af kvaliteten, fordi ingen nu har lyst til at fravige standarderne. Derved taber vi knowhow. Vi taber kapaciteten til at gå ud over standarderne. Tænk for eksempel på et kompliceret stykke tømrerarbejde til et tag. Det er ved at blive svært at finde en håndværker i Danmark, som har kompetencerne til at udføre det og som derudover er villig til at udføre det. Man kan selvfølgelig påstå, at spørgsmålet alene handler om at finde en, der er villig til at betale for arbejdet. Én ting er dog sikkert: man kan finde en dygtig håndværker i Polen, fordi polakkerne bygger mange komplicerede tagkonstruktioner, for eksempel kirketage. Så på en måde kan man sige, at det bidder sig selv i halen, sammenhængen imellem arkitektens kompetencer og branchens kapacitet.

Hvis vi ser på markedet omkring os, står vi stadig over for en meget stor udfordring, som kræver innovation - vi skal ikke kun se på koncepter, men også på, hvordan man bygger, hvordan man bygger på en mere bæredygtig og acceptabel måde, ikke kun for miljøet, men også for branchen, på en måde, der også skaber og vedligeholder en branche og vores knowhow på lang sigt. Disse aspekter, som førhen udgjorde en stor del af vores branche, har vi opgivet i jagten på at konceptudvikle og specialisere os. Og dette har gjort branchen meget sårbar. Hvad skal vi gøre? Jeg er meget enig med Hans i, at vi igen bør koncentrere os om kernen i faget, som især handler om rum og håndværk.

HI: Men der er selvfølgelig også et andet problem i spørgsmålet om specialisering, fordi alle arkitekter i dag påstår at kunne tegne et teater, en skole, en beboelsesejendom eller hvad det nu kan være. Det betyder, at forskellene mellem de enkelte arkitekter og deres særlige kompetencer bliver mindre synlige for klienten. På den måde forstår jeg godt, at man som arkitekt bliver nødt til at skille sig ud: man bliver nødt til at komme med noget, som klienten både kan se og forstå. Og denne udfordring forstærkes hele tiden, da arkitekter deler det samme globale marked og de regionale forskelle bliver mindre.

           
Arkitekturblogs og one-night stands

CB: Resultatet er, at arkitekturen fungerer i to forskellige virkeligheder: de fysiske bygningers virkelighed og internetbloggenes virkelighed. Arkitekturbilledet, der kun lever i seks timer på forsiden af en blog eller et webmagasin, før det bliver udskiftet med et andet. Det intense fokus på enkelte projekter, man får via blogs, er utrolig - et idéforbrug i en sådan skala og i en sådan hastighed har vi aldrig set før inden for arkitekturen. Aldrig er vi blevet så eksponeret for arkitekturbilleder, som vi er i dag. Hvilket står i stærk kontrast til det faktum, at der aldrig har været så få bygninger, som faktisk er tegnet af arkitekter. Der er vendt op og ned på hele arkitektfaget.

Jeg tror, at arkitekturen har svært ved at kommunikere, når den prøver for hårdt på at være konceptuel, retorisk eller teknologisk. Så glemmer den at være arkitektur. Når jeg tager en klient med på byggepladsen eller ind i en bygning og får ham eller hende til at opleve arkitekturen, har jeg aldrig problemer med at formidle arkitekturen. Så taler den sit eget sprog: materialer og rum. Hvis en bygning er gennemtænkt, er der meget lidt, der behøver at blive sagt. Jeg har indset, at hvis jeg er nødt til at forklare en bygning, så er det ofte, fordi bygningen ikke fungerer efter formålet.

Arkitekturblogs og -magasiner er meget overbevisende markedsføringsværktøjer, men vi bør være forsigtige med ikke at lade os påvirke for meget af dem. Billeder skal kun kunne leve i et par minutter for at blive en succes på nettet. Men med en rigtig bygning skal man tegne noget, som folk skal se på hver dag, vågne op i hver eneste morgen, og stadigvæk elske. Det, vi skal tegne, er langvarige kærlighedsforhold og ikke korte affærer.

HI: Arkitekturen har selvfølgelig også mange "one-night stands": bygninger, der kun er berømte i meget kort tid.  

CB: Blogforbruget startede, fordi arkitektvirksomhederne begyndte at lægge samme vægt på alle deres projekter og eksponere dem lige meget - om de så blev bygget eller ej. Men vi bør ikke glemme at arkitektur er bygninger. Vi skal finde en balance imellem arkitekturens to virkeligheder, og det er en opgave for den yngre generation af arkitekter at udforske.

 

Skønhed og konventioner

CB: Formålet med arkitekturen er at gøre vores omgivelser mere funktionelle, men også skønnere. Det er ikke en skønhed, adskilt fra brugeren eller noget, der skal bedømmes på afstand, dvs. fra en arkitekturblog. Eksponering via blogs er vigtig, men den er ikke arkitekturens kerne.

HI: I vores hverdag og oplevelser skal skønhed på en eller anden måde være konventionel. Der er konventioner for, hvordan man skal leve og hvad man skal foretage sig, men meget af det, der udgives i blade, handler ikke om hverdagsarkitektur, men om spektakulære undtagelser. Og hvis hverdagen skulle bestå af det spektakulære, ville det hurtigt blive trættende. På nogle områder er det helt igennem logisk: for biler findes der designkonventioner, der gør det muligt for alle at sætte sig ind i en hvilken som helst bil og køre af sted i den, fordi vi alle ved, hvordan det skal gøres. Når arkitektur har brug for brugsvejledninger, bliver det problematisk. Så mangler den forbindelse til konventionerne. Jeg tror, at en af kvaliteterne ved for eksempel Salk Institute er, at selvom det ikke er en konventionel bygning, er det helt åbenlyst, hvordan den er organiseret og man forstår, hvordan man skal bevæge sig rundt i den. Måske er det en af grundpillerne i god arkitektur: det hele skal give sig selv, lige så snart man træder indenfor.

 

Chartles Bessard på Arkitektur-TV
Se også filmet forelæsning med Charles Bessard på Arkitektur-TV

 

Find bogen i DAC& BOOKS/SHOP

Shifts_bog_150x200.png"SHIFTS. Architecture after the 20th century" er udgivet af The Architecture Observer.

Udgivelsesdato: 22. maj 2012
14.5 x 20 cm, 96 sider, illustrationer i sort-hvid og farve
ISBN 978-90-819207-0-4
Pris: EUR 18,00 (plus porto).

Bogen kan købes i DAC& BOOKS/SHOP

 

 

 

Sidst opdateret d. 21. januar 2014

Kommentarer